Sæby Vandmølle: Fri fiskepassage Version 3

Sæby Vandmølle: Fri fiskepassage Version 3

25. juli 2019 - kl. 10:51 - af

Der har tidligere på avisen, været bragt 2 indlæg fra Flemming Cedergren, til debatten om Sæby Vandmølle. Herunder ses så forslag nummer 3.

Gondol-løsningen
Formålet med denne serie af løsningsforslag er at påvise, at der findes andre løsninger til fri fiskepassage end at nedrive stemmeværket ved Sæby Vandmølle.

Mange har kendskab til gondoler i bjergegne og på skisportssteder. Men også ved store dæmninger ved elkraftværker som Huangdeng Dam og Paradise Dam er der brugt en gondol-lignende indretning for at skabe fri fiskepassage. Se illustration herunder:

Det ville være lidt overkill at indrette en løsning ved Sæby Vandmølle med wirer og master ved vandmøllen. Det er trods alt kun flotte fisk og anden fauna der skal løftes 2,3m for derefter frit og uhindret at kunne fortsætte deres opgang til gydepladserne. Derfor er det snarere princippet med en svævende gondol, der er tanken her. Idéen er at der under vandoverfladen i en gondol-indretning, opsamles fisk og andre smådyr, som derefter svæver over på den anden side. Måden gondolen skal flyttes på er anderledes og mere enkel end med master og wirer. Gondolen skal konstrueres som et akvarie i passende størrelse med glas på alle sider og “hænge” i en hydraulisk arm, der i hvilestilling ligger parallelt med den skrå betonrampe på stemmeværket. Den hydrauliske arm skal ende tæt på toppen af stemmeværket i en krøjekrans (drejeskive). Gondolen/akvariet placeres et passende sted i bassinet foran stemmeværket, og fisken ledes hen til akvariet på passende måde og kan frit og uhindret svømme ind. Når elektronikken har registreret, at der er fisk i akvariet, starter processen hvor hydraulikken sørger for at akvariet som en Fugl Fønix stiger adstadigt majestætisk med den stolte fisk ombord op ad vandet. 3 meter oppe i luften krøjer den hydrauliske arm rundt og ind over møllesøen. Og imens fisken får sig et sidste vue ud over det smukke scenarium, sænkes akvariet ned i møllesøen, lågen åbnes og fisken svømmer ud. Nu cruiser den stille og roligt opstrøms, mens den garanteret for sig selv stille tænker “Hvad skete der lige der”.

Nede ved stemmeværket krøjer armen tilbage og sætter akvariet tilbage på plads, klar til at flytte flere fisk og andre vanddyr over stemmeværket. Og stilheden, idyllen, historien indfinder sig igen ved Sæby Vandmølle.

Dette er en spektakulær løsning, som har maksimal show-off effekt. Publikum kan stå på broen og nyde synet og bevidstheden om, at vi har gjort det maksimale for at bevare historien og økosystemet for fremtidige generationer på engang.

Denne metode scorer en klar 3. plads på min liste over mulige løsninger. Men den næste er endnu bedre, og hvis nogen vil have en teaser, er det muligt at gå på youtube og søge på “der wasserwirt”, så er ingen i tvivl om, hvorfor den hedder Brøndrørs-løsningen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Vandmølle: Fri fiskepassage Version 3' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER