Mindre overskud i Støtte-foreningen for Sæby Svømmebad

Mindre overskud i Støtte-foreningen for Sæby Svømmebad

23. maj 2019 - kl. 14:09 - af

30 af Støtteforeningen for Sæby Svømmebads medlemmer var mødt op til foreningens årlige ordinære generalforsamling i Manegen i Sæby.

Beretning og årsregnskab blev godkendt og regnskabet udviste et overskud på 2.200 kroner.

Lea Wärnstrøm og Anders Pedersen blev genvalgt til bestyrelsen for to år.
Inge Pedersen og Grethe Christensen blev valgt som henholdsvis 1. og 2. suppleant.
Ole Sinkbæk blev genvalgt som revisor.

Herudover fik bestyrelsen sit forslag vedtaget om præciserer hvornår sidste rettidig betalingsdato for kontingentbetaling er.

Støtteforeningens beretning
På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen sidste år valgte, Alice Larsen at udtræde af bestyrelsen, heldigvis var første suppleanten Lea Wârnstrøm straks klar til at tage over.

Bestyrelsen har afholdt tre møder i 2018 og afholdt ét wellnessarrangement en lørdag eftermiddag. Vi har kunnet glæde os over et stabilt antal medlemmer, som stort set alle er glade for at besøge Svømmebadet.

Desværre er der en lille håndfuld af støtteforeningens medlemmer, der i årets løb har udtrykt manglende tilfredshed og klaget over forholdene i såvel støtteforeningen som Svømmebadet. Vi har i bestyrelsen givet svar på de stillede spørgsmål som vedrørte støtteforeningens anliggende. Svarende har dog sjældent levet op til spørgernes forventninger.

Spørgsmålet, vi fra bestyrelsens side har stillet os selv er, hvor meget en frivillig bestyrelse skal bruge af tid og kræfter på en lille del af medlemsskarens utallige og ofte usaglige og marginale spørgsmål? Nogle gange kan vi godt betvivle hensigterne og om klagerne er fremsendt for at give folkelig opbakning og aktiv støtte ved driften af Sæby Svømmebad som det fremgår af formålsparagraffen?  Det er da heldigvis et frit valg at være medlem af Støtteforeningen og for den sags skyld også at besøge Svømmebadet.

I Svømmebadets første 12 år har vi fra Støtteforeningen fået lov til at besætte formandsposten. En plads vi har anvendt til at søge indflydelse, bl.a. ved opretholdelsen af det store antal og kundevenlige åbningstider. Det har glædet os meget, at wellness afdelingen blev udbygget med større sauna og etableret et udendørs område, finansieret af de enkelte års overskud uden optagelse af lån. Samtidig er der lagt penge til side, så Svømmebadet er godt polstret til at modstå fremtidige uforudsete omkostninger.

Jfr. Svømmebadets vedtægter må ingen sidde i bestyrelsen i mere end 12 år, hvorfor undertegnede skulle udtræde ved første bestyrelsesmøde i 2019. Marian Stidsborg blev på mødet udpeget som Støtteforeningens repræsentant i fondens bestyrelse.

Det nye Kultur- og Fritidsudvalg har siden deres tiltrædelse for næsten 1,5 år siden haft planer om at lave regler for tildeling af tilskud for de selvejende haller i Kommunen. Det udarbejder forslag til halharmoniseringen skulle være udsendt til høring, men et flertal i udvalget besluttede at standse processen i sidste øjeblik.

Efter forslaget var der lagt op til at Svømmebadets tilskud skulle reduceres fra 3,6 mill. til 2,6 mill kroner, så Svømmebadet kan dermed i denne omgang ånde lettet op.

Da det gamle intervaltræningssur måtte udskiftes hjalp Spar Nord Fonden os med ca. halvdelen af udskiftningsomkostningerne, en håndsrækning vi er dem meget taknemmelige for.

Tak for et godt samarbejde med svømmebadet og dets servicemindede personale.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mindre overskud i Støtte-foreningen for Sæby Svømmebad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger