Fuldt hus til borgermøde for sommerhusejere

Fuldt hus til borgermøde for sommerhusejere

28. marts 2019 - kl. 16:49 - af

Et borgermøde om energioptimering af sommerhuset fylder torsdag Sæby Fritidscenter. Sommerhusejerne har mulighed for energitilskud til fx varmepumpe, og interessen er stor.

Energibyen Frederikshavn sætter sammen med Energistyrelsen sommerhuset i centrum i Sæby Fritidscenter her til aften. Foråret står for døren, og sommerhusejerne er så småt begyndt at åbne huset for sæsonen. Ejerne af de knap 4000 sommerhuse beliggende i Frederikshavn Kommune er inviteret, og rigtig mange sommerhusejere har taget imod invitationen til at vide mere om energioptimering af ferieboligen. Lokale håndværkere er inviteret med til mødet, og ud over en stor bunke visitkort medbringer håndværkerne eksempler på nye energiinstallationer, solpaneler og varmepumper og lignende. Netop varmepumperne er der god fornuft i at installere for sommerhusejerne, lyder det fra projektchef i Energibyen Frederikshavn, Poul Rask Nielsen:

”Alt efter om huset er i brug hele året eller kun i sommerperioden, er det forskellige energi-renoveringer og løsninger, der kan betale sig. Men vi ved, at mange sommerhuse opvarmes af el-radiatorer. Hvis man har en varmepumpe kan man både spare på energien og højne komforten for sit ophold i sommerhuset, hvis man fx tænder for varmen via en app, når man kører hjemmefra. Samtidig er varmepumper et af de tiltag, der for tiden kan installeres med energitilskud,” siger Poul Rask Nielsen.

Fuldt hus og ekstra plus
Siden 2017 har pensionister, der har ejet deres sommerhus i mindst et år, haft mulighed for at anvende det som helårsbolig. Det har ført til en stigning i antallet af helårsbeboede sommerhuse, og dermed gjort potentialet for at forbedre kommunens samlede energiregnskab endnu større. Det er en del af baggrunden for at invitere til mødet, men hensigten er også at give sommerhusejerne viden, de kan bruge, når de skal træffe beslutninger om sommerhuset efter forårstjekket af huset er foretaget.

”Hvis sommerhuset i en lang periode har været uopvarmet, så trænger det til et grundigt eftersyn. Siden september 2017 har det ikke været et krav at energimærke sommerhuse, derfor vil vi gerne give ejerne viden om, hvor der skal sættes ind, når der skal renoveres. Og så håber vi, de går fra mødet med gode råd til nye vaner og tips til, hvordan det hele skaber værdi for dem og for sommerhuset. Hvis sommerhusejerne samtidig har fået skabt kontakt til en af de lokale håndværkere, der kan sætte handling bag de gode tanker og teorier, så er det jo et ekstra plus,” siger Poul Rask Nielsen.

Sommerhusejere (og andre husejere) kan lære mere  her: https://sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud-og-fradrag

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fuldt hus til borgermøde for sommerhusejere' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER