Ny filmkonkurrence vil vende negativ trafikudvikling

Ny filmkonkurrence vil vende negativ trafikudvikling

7. marts 2019 - kl. 9:50 - af

Alle lokale 7.- og 8.-klasser opfordres til at deltage i en filmkonkurrence med mening. – Vi vil gerne hjælpe de unge med at få en bedre forståelse for de sikkerhedsmæssige forholdsregler i trafikken, lyder opfordringen fra Jens Jørgen Vinther, der er formand for GF Fonden og GF Nord i Frederikshavn og Hjørring.

Når unge fylder 15 år, står de foran de ti farligste i trafikken år, og de første alvorlige ulykker i 2019 har allerede indskrevet sig i den alvorlige statistik. Derfor inviteres alle 7.-8. klasser nu til at deltage i en filmkonkurrence for at gøre unge opmærksomme på, hvordan man kan færdes mere sikkert. Bag konkurrencen står GF Forsikrings fond, der arbejder for at gøre trafikanter i alle aldersgrupper mere trafiksikre.

Engagerende kampagne
Konkurrencen går ud på at producere en kampagnefilm, der motiverer unge til at tænke sig om i trafikken. De bedste film vil modtage en pengepræmie til klassekassen med 5.000 kr. til førstepladsen, 3.000 kr. til andenpladsen, 1.000 kr. til tredjepladsen og 1.000. til juryens specialpris. Lisbeth Monika Nørgaard, der er lærer på Gram Skole, som deltog i sidste års konkurrence, er ikke tvivl om, at hendes elever har fået noget ud af deres medvirken.

– Det er ikke alle i klassen, der kører med cykelhjelm nu, men da vi arbejdede med GF’s materiale, blev eleverne mere bevidste om sikkerhed i trafikken. Rent fagligt er de samtidig blevet klogere på, hvilke filmiske virkemidler der er, fortæller Lisbeth Monika Nørgaard.

Alternativ undervisning
Formålet med at sætte trafiksikkerhed på skoleskemaet er at give eleverne mulighed for at arbejde med trafiksikkerhed på en sjov og kreativ måde. Eleverne kan filme med deres mobiltelefoner og lærer en masse om bl.a. ideudvikling, fortælleteknik og videoredigering. – Vi vil gerne hjælpe de unge med at få en bedre forståelse for de sikkerhedsmæssige forholdsregler i trafikken. Det gør vi ved at tilbyde en alternativ undervisning, hvor eleverne kan udfolde sig med deres ideer, siger Jens Jørgen Vinther, der både er formand for GF Fonden og det lokale GF Nord i Frederikshavn og Hjørring.

Det er ikke kun de nordjyske skoleelever, der er inviteret til at deltage. 7.-og 8.-klasser fra hele landet kan deltage i konkurrencen, og som noget nyt er konkurrencen i år også åben for elever i de danske skoler i Sydslesvig.

Tilmelding
Ønsker man, at ens klasse skal deltage i konkurrencen, så er fristen for tilmelding senest 1. april. Tilmelding skal ske på hjemmesiden: www.gftrafiksikker.dk

GF Fonden er en almennyttig erhvervsdrivende fond, der arbejder med forebyggelse af skader, særligt inden for trafiksikkerhed.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny filmkonkurrence vil vende negativ trafikudvikling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger