Wueso Sjøw er på banen og lige om hjørnet

Wueso Sjøw er på banen og lige om hjørnet

5. marts 2019 - kl. 16:19 - af

Alle kan godt begynde og glæde sig. Der er linet op til fest, farver, bajads og fallera i Voersåhallen fredag 15. og lørdag 16. marts.

Revyen er, som navnet antyder, en lokalrevy. Dialogen i numrene er både vendelbomål og rigsdansk, og indholdet er både det lokale sladder, såvel som tendenser og strømninger, som er universelle. Blandt andet får alles måde at bruge de digitale  medier og sociale platforme på en tur i vridemaskinen. Revyen holder sig heller ikke tilbage med at puste lidt til ilden, og give et indspark til klimadebatten.

De satser på, der er numre, der vil fremkalde det helt store grin, men også på passager, der måske kun kalder på et smil og lidt eftertænksomhed, ironi og måske endda dobbeltironi er en selvfølge. Man er vel i Vendsyssel.

Tekster og instruktion står Michael Schioldann for – sammen med Connie Thomsen.

Mht. det lokale stof, så vil Michael Schioldann udtrykke det på følgende måde: ” Hvis man har stukket næsen lidt for langt frem i lokalområdet på det seneste, så kan man roligt være nervøs, vi ved det hele”.

Fredag den 15. marts kl. 19 er der åben generalprøve, hvor der bagefter serveres kaffe/sodavand og kage. Entre prisen er 50 kr. ( børn under 10 år fri adgang). Billetter til dette arrangement skal købes ved indgangen.

Lørdag den 16. marts kører den store forestilling med spisning, revy og dans fra kl. 17.30 til kl. 2.00. Billetprisen er 275 kr. Aftenen starter kl. 18 til 20 med buffet leveret af Hotel Viking i Sæby, fra kl. 20 til 22 er der lokalrevy – med en pause indlagt, og fra kl. 22 spiller bandet ”Mellem os” fra Sæby op til dans.

Til den store forestilling lørdag aften kan der købes billetter hos: MK Klip i Voerså, Blomsterbiksen i Præstbro og Frisør Pauline Stein i Lyngså. Der er billetter endnu, og der er desuden bordbestilling fra mandag den 11. til onsdag den 13. fra kl. 18-20 hos Anni Hansen på tlf. 6168 0303.

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Wueso Sjøw er på banen og lige om hjørnet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER