Folketingsvalg: “Så er det nu” – Gør valget grønt

Folketingsvalg: “Så er det nu” – Gør valget grønt

24. februar 2019 - kl. 0:36 - af

Sammen med borgerinitiativet ’Så er det nu’ vil Danmarks Naturfredningsforening mobilisere mere end 100.000 danskere til at engagere sig i den kommende valgkamp.

Målet er at presse politikerne til at forpligte sig til at arbejde for en ægte ambitiøs klimapolitik, mere natur og en udfasning af sprøjtegifte.

Initiativet er i gang med at udvikle en digital platform, som muliggør at vælgerne kan skrive direkte til folketingskandidaterne og forpligte dem på at ville arbejde for at indfri tre krav, som skal påbegyndes i næste valgperiode:

  1. En grøn omstilling, som sikrer at det danske klimaaftryk halveres i 2030 og går i nul i 2040.
  2. At mindst en femtedel af Danmarks samlede areal udlægges til natur.
  3. Og en udfasning af sprøjtegifte for at beskytte drikkevand, folkesundhed og miljø.

– Vi står over for vores generations vigtigste folketingsvalg.

Naturen er i voldsom tilbagegang og klimakrisen vil radikalt ændre vores livsbetingelser på jorden, hvis vi ikke inden for få år retter op.

Derfor er det så vigtigt, at det kommende folketingsvalg bliver et grønt valg, hvor vores politikere presses til at tage et ansvar for vores børn og børnebørns fremtid, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Læs mere her

Læs mere om Så er det nu på initiativets hjemmeside.

En kommentar til “Folketingsvalg: “Så er det nu” – Gør valget grønt” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Folketingsvalg: “Så er det nu” – Gør valget grønt”

  • Naturfredningsforeningen skriver på sin hjemmeside : “Danmark er ikke klimaduks

    I Danmark bryster vi os af at være en grøn nation, men der er stadig lang vej, hvis vi skal opfylde Parisaftalen og bidrage til den globale verden ved at mindske vores udslip af CO2 og andre klimagasser.

    Vi danskere har et af de største klimaaftryk per indbygger i verden. Vi har også en historisk klimagæld som følge af den industrielle udvikling og velfærdsopbygning.”

    “Klimaaftryk” er et smart akademisk udtryk, der skal bruges til at manipulere befolkningen.

    ” det danske klimaaftryk halveres i 2030 og går i nul i 2040.”
    Det er jo fysisk umuligt, for uanset hvad vi mennesker gør, påvirker vores tilstedeværelse forholdene på Jorden.

    Da jeg ikke har søgt svar hos Naturfredningsforeningen, tillader jeg mig at stille et par åbne spørgsmål her på siden.

    Hvornår er Naturfredningsforeningen så tilfreds, at den kan nedlægge sig selv ?
    Man snakker om flytrafik, landbrug, trafik på landjorden – hvornår er nok – nok?

    De siger vi står over for vores generations vigtigste folketingsvalg.
    Ja, men det er ikke klimaet som vælter læsset.

    Vi kan erstatte biler med fossil brændselsmotorer med elbiler, men efterlader stadig det utaknemmelige klimaaftryk, fordi ingenting kommer af ingenting.

    Det er usmagelig når man bilder os ind, at produktion og kørsel i elbiler er co2 frit.
    Batteri på en cykel er lækkert, i modvind op ad bakke, men også en ekstra miljøbelastning i forhold til “rugbrødsmotoren”.

    Jeg er ked af at sige det igen, men klimaaktivister bruger beskidte kneb til at trække befolkningen i en bestemt retning. De er besat af tanken om Jordens undergang, der kommer hvis vi ikke gør som de siger.

    Sagen sat på spidsen kan vi gå tilbage til jæger og samlersamfundet, hvor livet kun drejede sig om at skaffe føde og husly.

    Alle medlemmer i Naturfredningsforeningen har sikkert både computer og mobiltelefon, der belaster miljøet under produktion. Opladning sker måske ved strøm fra vindmøller, som igen har belastet miljøet under produktion.

    Jeg lader mig ikke snyde af miljøaktivisters pep-talk. De prøver at sælge et produkt der ikke virker.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Folketingsvalg: “Så er det nu” – Gør valget grønt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger