
Amazon buldrer snart ind på det danske marked
19. februar 2019 - kl. 1:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Amazon er endnu ikke kommet til Danmark, men skal man tro deres egne udtalelser, så er det kun et spørgsmål om tid, inden verdens mest værdifulde brand krydser den danske grænse. Med sig har de et næsten utømmeligt og uendeligt produktkatalog, korte leveringstider og gode priser.
”Det er svært at sige helt præcis, hvilken effekt Amazons indtog i Danmark vil få. Man kan dog være helt sikker på, at platformen vil skabe en ny konkurrencesituation for særligt de danske detailvirksomheder. Derfor er det vigtigt at forberede sig og gøre sig klar, hvordan man vil forholde sig til internetgigantens kommende tilstedeværelse,” siger Morten Kallehauge, Senior Partner og statsautoriseret revisor ved BDO i Sæby.
Lokalt arrangement skal skabe indsigt
I Musikkens Hus i Aalborg afholder BDO torsdag den 28. februar et inspirationsarrangement om mulighederne og udfordringerne med Amazon. Se programmet her.
Arrangementet starter klokken 7.45 og varer frem til klokken 10.30. Programmet for morgenen lyder:
- Indskrivning og let forplejning
- Velkomst
- Gode råd om at starte op på Amazon og udnytte platformens mange vækstmuligheder
- Wupti Marketplace v. Salling Group – et alternativ til Amazon
- Moms ved salg via Amazon og på tværs af landegrænser
- Dansk e-handel og konsekvenserne ved Amazons mulige indtog på det danske marked
- Spørgsmål og debat.
Oplæggene vil komme fra en salgs- og marketingdirektør, som har skabt succes på Amazon, en momsekspert fra BDO og den administrerende direktør for Foreningen for Dansk Internethandel. Det er gratis at deltage, og så længe der er ledige pladser, er arrangementet åbent for alle med en erhvervsmæssig interesse for Amazon.
”Ved at samle eksperter med viden om og erfaring med Amazon, håber vi at inspirere de lokale virksomheder til at se den nye platform som en mulighed for ny forretning og vækst, fremfor blot en trussel,” forklarer Morten Kallehauge.
Tilmelding kan ske på www.bdo.dk/events senest den 22. februar.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Amazon buldrer snart ind på det danske marked' til en bekendt