Arkivfoto

Generalforsamling og rundt om hjertemedicin

7. februar 2019 - kl. 0:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Hjerteforeningen Sæby afholder ordinær generalforsamling mandag den 25. februar i ”for Retfærdigheden” i Algade i Sæby.

Kl. 19 fortæller Preben Hahn Sørensen, Sæby, om det hjertestop, han fik i forbindelse med en cykeltur i tilknytning til ”landsbyløbet”. Desuden følges op med facts om hjertestop m.v. ved ledende overlæge, PhD, Gitte Nielsen, Kardiologisk afdeling, Regionshospitalet Nordjylland.

Kl. ca. 20,30 er der generalforsamling i henhold til vedtægterne. Der er gratis adgang til både foredrag og generalforsamling. Kun medlemmer kan stemme. Der kan ses mere på www.saeby.hjerteforeningen.dk

Forleden var der fuldt hus, da Hjerteforeningen havde besøg af overlæge, PhD, Peter Bisgaard Stæhr, Kardiologisk afd., Regionshospital Nordjylland, som på brilliant vis tog tilhørerne med på en yderst tankevækkende tur rundt om hjertemedicin. Hvilken medicin bruges hvornår, og hvordan registrerer man problemer med hjertet?

Næsten 160.000 danskere lider af åreforsnævring i hjertet – heraf resulterer over 53.000 tilfælde i akut blodprop i hjertet. Hvert år kommer knap 18.000 nye tilfælde til – heraf 9.000 med akut blodprop.

Mere end 116.000 døjer med hjertekammerflimmer og næsten 61.000 med hjertesvigt. I alt har 466.095 danskere i dag en eller flere sygdomme, som relaterer til hjertet, og mere end 50.000 nye tilfælde dukker op hvert år!

Døjer man med forpustethed, træthed, trykken i brystet (angina), svimmelhed og besvimelse samt hævede ben er der god grund til at være på vagt. Det kan være hjertet, der har problemer.

Peter Bisgaard Stæhr redegjorde for kolesterol – især LDL (”det lede tal”), som kan være farligt. Er det for højt, bør det reduceres. Især fedtaflejringer i forhold til åreforkalkning er farlig. Stæhr slog fast som en vigtig pointe: ”Vi behandler ikke kolesterol; vi behandler risiko!”

Der blev også bl.a. sat fokus på by pass-operation, operation med stent, medicinsk behandling ved kranspulsåreforkalkning, blodfortyndende og vanddrivende medicin samt betablokkere.

Risikoen for forkammerflimren stiger med alderen, især for 60+. Problemet er centreret om uregelmæssig puls og defekt regulering af puls, eller der kan være manglende sammentrækning af hjertets forkamre, hvilket medfører stillestående blod, der øger risikoen for blodpropper, som sendes ud i kroppen.

Peter Bisgaard Stæhr understregede, at behov for medicin og anden behandling meget vel kan ændre sig med alderen. Derfor er det allervigtigste: regelmæssig kontrol hos egen læge eller på sygehus!