
Håndbold: Top mod bund i Dybvad på søndag
31. januar 2019 - kl. 0:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Søndagens kamp i 2. division er en kamp, der skal vindes. Mejrup-Hvam kommer til Sæby, men det er ikke et hold, man skal tage let på. De har tidligere på sæsonen slået Holstebro, men de burde ikke være et hold, der volder de store problemer på dagen. Det er top mod bund, og for Sæby HK handler det om at videreudvikle sit spil og samtidig holde positionen og forspringet i 2. division.
Sæby HK kommer med en frisk sejr i sportstasken over Aalborg HK, og de slog også Hornbæk SF tidligere i januar, begge tophold i 2. division. Derfor er det ekstra vigtigt, at damerne fra Sæby HK går ind til opgaven med en klar holdning om, at man skal kæmpe for sejren og holde tempoet højt. Uanset placering er kampen ligeså vigtig som alle andre kampe, især taget i betragtning af Sæby HKs to næste svære udekampe mod Aars HK og VRI, Risskov. Selvtilliden skal holdes, mentaliteten bevares, Mejrup-Hvam skal besejres”.
Sådan siger træner Morten Arvidson.
Kampen spilles søndag kl. 15 i Dybvad Hallen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Håndbold: Top mod bund i Dybvad på søndag' til en bekendt