Sæby repræsenteret til skole DM i skydning
19. november 2018 - kl. 8:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag den 17. november opnåede et hold bestående af Lærke Silkær Petersen, Marie Kirstine Sand Nielsen, Andreas Madsgaard Oldager og Lærke Højgaard Andersen fra 5. c på Sæbygårdskolen en 3. plads med 758 point i Landsdelsmesterskaberne i Skole DM i skydning, og erhvervede dermed adgang til finalen i Skole DM i skydning i Vingsted lørdag den 24. november. Nr. 1 blev Overlade Friskole hold 1 med 767 point og nr. 2 blev Vesterkæret skole hold 1 med 763 point.
Der deltog i alt 20 hold – 80 elever – fra 5. klasserne i skoler fra hele Nordjylland i Landsdelsmesterskaberne, som blev afholdt hos Hobro Egnens Skytteforening i Hobro. Fra Sæby deltog 20 elever (5 hold) fra 5. klasserne på Sæby Privatskole og Sæbygårdskolen.
Skole DM i skydning afholdes hvert år mellem alle 5. klasser på landsplan af Dansk Skole Idræt og DGI Skydning. Træningen og den indledende konkurrenceskydning foregår i september, oktober og november måned i de lokale skytteforeninger. I Nordjylland har i 2018 deltaget 1.300 elever, og der blev ved de indledende skydninger udtaget 20 hold til deltagelse i Landsdelsmesterskabet, semifinalen.
I Sæby er træningen foregået i Sæby og Omegns Skytteforening med deltagelse af 5. klasserne i Sæby Privatskole og Sæbygårdskolen, i alt 25 hold eller 100 elever.
Efter de indledende skydninger kvalificerede 4 hold fra Sæbygårdskolen og 1 hold fra Sæby Privatskole sig til at deltage i semifinalen – Landsdelsmesterskaberne.
Resultaterne fra de øvrige hold fra Sæby blev følgende:
Nr. 6 – 752 point: Sæbygårdskolen, 5. b, hold 1 med Mathilde Porsmose Gjelstrup, Frida Thue Pedersen, Mikkel Bæk Sørensen og Anna Mathilde Christiansen.
Nr. 11 – 749 point: Sæbygårdskolen, 5. c, hold 2 med: Philip Thrige Hansen, Victoria Fuentes Lopez Sørensen, Andreas Skovgård Thomsen og Bastian Mahon Krogh.
Nr. 14 – 743 point; Sæbygårdskolen, 5. d, hold 1 med: Viktoria Dahm Bak, Frederik Bjerregaard Carlsen, Isabella Emmely Børresen og Zeynep Adigüzel.
Nr. 16 – 737 Point, Sæby Privatskole, 5. hold 1 med: Laura Daarbak Trudslev, Stine Marie Lindegaard Christensen, Liv Abildgaard Christiansen og Selma Enghammer Nyholm Rasmussen.
Ved finalen i Skole DM i skydning i Vingsted lørdag den 24. november deltager 30 hold fra hele landet.
Carl Erik Pedersen, Poul Hultfeldt og Flemming Kokholm fra Sæby og Omegns Skytteforening, som har trænet skytterne fra Sæby ønsker 5. c hold et tillykke med det fine resultat og glæder sig over de fine resultater, alle deltagerne har præsteret efter den korte tid, der er trænet i.
En kommentar til “Sæby repræsenteret til skole DM i skydning” under annoncerne.
Tillykke med resultatet, og glæd Jer til stævnet i Vingsted.