
Planer for boliger på Grønnevænget og Solsbækvej
29. september 2018 - kl. 8:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På det kommende møde i Plan- og Miljøudvalget den 2. oktober skal udvalget tage stilling til planer om boliger ved Solsbækvej og på Grønnevænget i Sæby.
Økonomiudvalget besluttede på mødet i juni at sende forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i offentlig høring i 8 uger. Planforslagene på Grønnevænget muliggør, at der kan opføres 8 tæt-lav boliger på et ubebygget areal. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg for ejendommen, som primært ændrer minimumgrundstørrelsen for tæt-lav boliger fra 600 m2 inkl. vej- og fællesareal til 280 m2 inkl. andel i fællesareal.
I høringsperioden er der indkommet 1 bemærkning, som den kommunale administration vurdere ikke giver anledning til ændringer i planforslagene.
Det andet forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg skal skabe mulighed for opførelse af 13 tæt-lav boliger i boligforeningens regi ved Solsbækvej 2 nær Rosengyden og Gasværksvej.
Planerne har været fremlagt i offentlig høring.
I begge tilfælde anbefaler kommunaldirektøren forud for mødet, at Plan- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at begge planer vedtages.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Planer for boliger på Grønnevænget og Solsbækvej' til en bekendt