DanCenter sommerhusudlejning flytter ind på Sæby Søbad

DanCenter sommerhusudlejning flytter ind på Sæby Søbad

28. september 2018 - kl. 0:03 - af

Det giver en god synergi mellem DanCenter Sommerhusudlejning og Danland Sæby Søbad Feriecenter, at DanCenter for alvor flytter ind hos Danland i Sæby Søbad Centerbygning, hvor gæster til sommerhusene i Sæby og omegn, længe har kunnet hente nøglen til sommerhuset på Sæby Søbad.

”Vi er i et og samme firma, og det giver god mening, at vi samarbejder tættere. Vi har et fantastik personale og helt unik beliggenhed på Sæby Søbad. Det ligger lige for, at vi også kan servicere sommerhusejer og have en fælles reception, som tager godt imod både Danland Sæby Søbad Feriecenters gæster og DanCenters sommerhusgæster” fortæller Gry Bigum Munck, Afdelingsleder ved DanCenter i Ålbæk, fra og med 1. maj i år også Centerleder på Danland Sæby Søbad Feriecenter. I maj i år gik tidligere Centerleder Winnie Glæsner på velfortjent pension, efter årelang god og tro tjeneste. Hun har været en styrke og ydet en rigtig god service for Danland, ejerkredsen og gæster.

Der er sket meget siden maj og sommeren over.

”Det har virkelig sat skub i den gamle centerbygning og det glæder os, at der er atter er kommet en restaurant på Sæby Søbad igen. Det er så fantastisk med det nye setup, og vi atter kan huse fester, kurser og konferencer, med op til 250 deltager” fortsætter Gry Bigum Munck. ”Det er godt med ildsjæle og lokale der brænder for Sæby og Sæby Søbad, og vi håber også, at det giver noget til feriecenteret, at vi nu har sommerhusudlejningen repræsenteret på kontoret i Sæby Søbad Centerbygning”

”Vores personale har en passion for den gode gæsteservice, og har et godt samarbejde med husejer, både i feriecenteret og med vores sommerhusejere i DanCenter. Der er åbent alle ugens dage, hvor vi gerne står til rådighed for spørgsmål og giver gerne et uforpligtende tilbud på, hvad et sommerhus kan udlejes for pr. uge og hvor meget man kan tjene på et år” siger Gry Bigum Munck.

Et bredt politisk flertal er blevet tidligere i år enige om at hæve bundfradraget for sommerhusudlejning fra 21.900,- til 40.000,-, hvis du udlejer dit sommerhus igennem et udlejningsbureau. Målet er at få flere til at udleje deres sommerhus og dermed skabe vækst i turismen. Alligevel melder de store udlejningsbureauer udsolgt eller næsten udsolgt i højsæsonen.

DanCenter havde udsolgt i højsæsonen og mangler nu sommerhuse til udlejning for næste sæson 2019.

”I de knap 2 år jeg har været hos DanCenter, er antallet af huse til udlejning vokset, og alligevel har vi hvert år kunne glæde vores husejere med, at der næsten er udsolgt i højsæsonen. ” Derfor vil DanCenter gerne give et uforpligtende udlejningstilbud på de smukke sommerhuse i Sæby og Lyngsaa.

Staten har nemlig været i det ’flinke hjørne’ i år og giver nu skattefrihed på op til 40.000,- for feriehuse, som udlejes via udlejningsbureauer. ”Det er jo de sjove penge at tjene, og de kan jo så bruges til at tage til Sydeuropa, eller et andet eksotisk feriested i den periode, hvor vi udlejer sommerhuset. ” udtaler Gry Bigum Munck.

Større efterspørgsel på sommerhuse – hvordan hænger det sammen?
”Mange spørger mig, hvorfor vi får så mange gæster i år, når vi nu ikke havde så god en sommer sidste år.” Det er helt klart det fantastiske sommervejr, aldrig har vi oplevet noget lignende” smiler Gry Bigum Munck. ”Det formoder vi vil smitte af på næste sæson, da sommerens gode oplevelser er friske i erindringen og får gæster til at booke tidligere. Her til 1. oktober skruer vi for alvor op for markedsføring til næste sæson, så det er nu man skal være med til sæsonen 2019.

”At der er så stor efterspørgsel på sommerhusferie er efter min mening, også fordi vi giver mulighed for, at gæsterne kan tage deres hund med på ferie og fordi vi ikke har politiske uroligheder som i andre lande, Danmark er et trygt og godt ferieland. ” beretter afdelingsleder Gry Bigum Munck.

Og hun uddyber: ”Især de tyske gæster er glade for, at komme til Danmark. Her er dejlig roligt og fredeligt”, siger tyskerne, når de henter nøglen. I mange af sommerhusene må man have sin hund med og her er ingen fare på færde, og det har stor betydning, når tyske familier skal på ferie og slappe af.

”Vi er jo bare glade for at gæsterne kan lide at komme her i området. ”Og så er de flinke og passer godt på husene” beretter Gry Bigum Munck. Dét er noget sommerhusejerne er glade for. Og så benytter gæsterne sig jo også af områdets forretninger, restauranter og forlystelser. Det styrker lokalsamfundet meget” fortsætter hun.

Udlejningsaftaler der passer til dit behov
Vil du gerne vide, hvad du kan tjene på dit sommerhuse, kan du få et uforpligtende tilbud på, hvad det kan udlejes for pr. uge og hvor meget du kan tjene på et år. Du kan udleje dit feriehus ud helt ned til 4 uger om året – og det er naturligvis undtaget de uger, du selv benytter dit sommerhus. ”Det er dit hus, det er dig der bestemmer” afslutter Gry Bigum Munck.

Kontakt: Afdelingsleder Gry Bigum Munck: Tlf. 96210044

Om Danland: Danland er Danmarks største udlejer af feriecentre. Vi har feriecentre af alle størrelser fordelt over hele landet med alt fra 25 boliger og helt op til 300 boliger. Vi har i mere end 30 år specialiseret os i udlejning af feriecentre med enestående kystnær beliggenhed.

Om DanCenter: DanCenter er Danmarks næststørste udlejer af ferieboliger. DanCenter, Stugsommar, Admiral Strand Feriehuse og de 28 Danland feriecentre har tilsammen 10.700 feriehuse og ferielejligheder i Skandinavien og Nordtyskland, DanCenter A/S er en del af Hollandske @Leisure, der er en af Europas ledende virksomheder inden for udlejning af ferieboliger.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'DanCenter sommerhusudlejning flytter ind på Sæby Søbad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger