
Hvem er Birgits Børn?
…
5. september 2018 - kl. 8:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
For at kunne svare på hvem Birgits Børn er, skal vi først have styr på hvem Birgit er. Birgit Hansen er borgmester i Frederikshavn Kommune, og slog alle rekorder efter sidste kommunalvalg, og genvandt overlegent borgmesterposten. Birgit Hansen og Socialdemokraterne fik så mange stemmer, at de nu har den ultimative magt.
Med sådan en magt, følger selvfølgelig også et stort ansvar. Ansvaret for en kommune i balance. En kommune hvor man investerer hvor det største afkast er at finde – og der er her Birgits børn kommer ind i billedet.
Hvis vi ikke “vedligeholder” et menneske i dets yngste år, vil vedkommende formentlig få indlæringsvanskeligheder, den tidlige indsats vil fejle og den hårdt pressede familieafdeling vil kun gå en sort tid i møde, og den nødvendige indsats bliver også her KUN dyrere.
At prioritere dagtilbudsområdet er en fornuftig investering!
Birgit nævner, at der er blevet og fortsat bliver tilført flere penge til B&U-området, men hvordan hænger det sammen med, at serviceniveauet fortsat falder? Det er fordi der fjernes endnu flere penge som led i demografiregulering, budgettilpasning og serviceforringelser, end der tilføres.
Hvordan forventes det fra politisk side, at de ansattes stemmer når op til overfladen, når man hver dag mødes af besparelser, opsigelser og en stram styring fra forvaltningen. Det avler ikke frie og glade medarbejdere – det avler derimod en særdeles effektiv tavshedskultur.
Det er politikernes ansvar, at børn og personale har vilkår, der er forsvarlige. Det er forholdene ikke i dag! I alt for lang tid har MEDudvalg, fagforbund, bestyrelser m.fl. forgæves forsøgt at råbe politikerne op – derfor må vi borgere tage medansvar og kræve rimelige forhold for kommunens yngste og personalet. Denne kamp starter og slutter ikke her i Frederikshavn Kommune, men er første skridt mod Christiansborg, hvor vi i fælles front, lokalpolitikere og borgere råber op, og kræver bedre forhold for vores børn, vores fremtid.
Derfor er Borgergruppen Birgits Børn opstået.
På nuværende tidspunkt består styregruppen af:
Monica Sivesgaard Fri
Alder: 34 år
Profession: Hjemmegående med vores yngste datter
Børn: Kaya 3½ år, Merle på snart 2 år
Yndlings-farve: Orange
Toya Ahlefeldt Krag
Alder: 25 år
Profession: Lærerstuderende i dansk, samfundsfag og madkundskab
Børn: Jens på 1 år
Yndlingsfarve: blå
Maibrit Stidsholt Bernickel
Alder: 31 år
Profession: Pædagog med speciale i social og specialpædagogik
Børn: Johanne på 3 år og Eskild på 1 år
Yndlingsfarve: alle farver – man er vel pædagog (kan også konkluderes til brun ?)
Randi Kvesel
Alder: 32 år
Profession: Social- og Sundhedsassistent
Børn: Gabriel på 7 år, Johannes på 4 år og Emilie-My på 2 år
Yndlingsfarve: Grøn
Emilie Molin
Alder: 23 år
Profession: Selvstændig hjemmetræner
Børn: Xander 4år, Elliott 2,5år
Yndlingsfarve: Blå
Jeanette Sætre Rafn
Alder: 34 år
Profession: Billedkunstner
Børn: Linus på 5 år, Villum på 4 år
Yndlingsfarve: Gul
Trine La Cour Kostending
Alder: 33 år
Profession: blomsterdekoratør
Børn: Karla 6 år, Kristoffer 3 år
Yndlingsfarve: regnbuefarve
Navn: Peter Christensen
Alder: 35 år
Profession: Projektleder
Børn: Carl-Gustav på 8 år og Johannes på 6 år
Yndlingsfarve: Blå
Der er altid plads til flere der vil arbejde for sagen, og vise vores politikere at grænsen er nået, og at det er tid til at investere sig ud af fremtidens udfordringer.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hvem er Birgits Børn?
...' til en bekendt