Super start på efterårssæsonen for SIK 80

Super start på efterårssæsonen for SIK 80

27. august 2018 - kl. 12:07 - af

15 medaljer til Sæby atletik ved årets Landsmesterskaber i Nyborg. Det var med spænding, at man så frem til 18 årige Kasper Larsens præstationer, efter operationen af begge ben, pga. meget svær skinnebensbetændelse. Kaspers træning har ikke været optimal de sidste tre måneder. Men hans præstationer viste, at han er på rette vej. Inden operationen sprang han i marts måned over 7 m i længdespring og blev Dansk Ungdomsmester. I weekenden sprang han sig til guldet med 6,77m, så han er snart over 7m igen. Foruden længdespring røg Kasper også til tops i 100m, diskos, kugle og spyd.

Der er mange yngre talenter på vej i klubben. Anna Glinvad Krogh, 11 år vandt både guld i trekampen og individuelt guld i 60m og højdespring. Isabella Fischer, 14 år fik sølv i spyd samt bronze i kugle og diskos, Karoline Porsmose,14 år sprang sig til en sølvmedalje i højdespring, Katrine Frahm, 14 år fik sølv i hhv kugle og diskos, Frederik R. Larsen, 15 år, sprang med 5,23m sig til sølvet, Marius Ulfkjær og Casper Brown begge 14 år fik begge en 4 pl. og Mathilde Olesen, 11 år satte PR i højdespring.

Alt i alt en vellykket weekend på Fyn. SIK 80 ser frem til at skulle afholde Regionsfinalen for hele Vestjylland i begyndelsen af september, det bliver en stor opgave for dem.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Super start på efterårssæsonen for SIK 80' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger