Red Barnet mangler indsamlere til Landsindsamlingen

Red Barnet mangler indsamlere til Landsindsamlingen

26. august 2018 - kl. 0:53 - af

Søndag den 2/9 holder Red Barnet landsindsamling. Brug et par timer af din søndag til at gøre en god gerning, få lidt motion og hyggeligt samvær sammen med en god veninde eller ven, dine børn eller din ægtefælle.

Igen i år samler vi ind til de mest udsatte og dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. Sidste år nåede Red Barnet – bl.a. med pengene fra sidste års landsindsamling – ud til 62 millioner børn i hele verden.

Sidste år deltog Morten med børnene Cecilie og Rosa. Morten havde valgt at få motion og hyggeligt samvær med børnene og samtidig gøre en god gerning. Cecilie fortæller: ”Det var sjovt at ringe på ved alle menneskerne, og vi fik mange penge samlet sammen.”

Maria Filskov har været fast indsamler i mange år. Hun vælger at bakke op om børnene, for hun mener, at der stadigvæk er for mange børn, der mangler tag over hovedet, og hun vil gerne være med til at støtte at de får hjælp til at komme i skole.

Vi mangler indsamlere – kom og vær med!
”Selvom vi hvert år har mere end 40 indsamlere, så er der rigtig mange ruter i Sæby, der ikke er besatte,” fortæller Tina Henriette Christensen, der er koordinator for Red Barnet i Sæby. ”Det er ærgerligt, for vi ved, at mange mennesker gerne vil bakke op om børnene. Derfor håber vi, at vi kan få de voksne sæbynitter med ud at samle ind i et par timer. Tag din veninde, mor eller far, svigermor, mand eller børn med ud på en rute – det er faktisk rigtigt hyggeligt, og det tager kun 2-3 timer!” slutter Tina.

Mange lokale bakker op
Indsamlerne kommer hverken tørstige eller sultne hjem fra landsindsamlingen: Der er frugt og vand fra Rema1000 og kage fra Håndsværksbageren i Sæby til alle indsamlerne. Det nydes sammen med kaffe, te og kakao sponsoreret af SparNord. Vi ses i SparNord’s lokaler efter indsamlingen.

Faktabox
Tilmeld dig på www.redbarnet.dk eller ring til os på 35 24 85 00. Eller mød op den 2. september på Sæby Turistkontor, Algade 14 i Sæby kl. 09.30 – 10.30. Aflevering af bøtter efter indsamlingen foregår i Spar Nords lokaler fra kl. 13.00-15.00.

Så langt rækker DIN støtte (ca. 1000 kr per indsamler):

  • Mad til en familie i en måned
  • Medicin til 100 børn
  • Rent vand til en familie i en måned
  • Husly i form af telt og tæpper til 5 familier

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Red Barnet mangler indsamlere til Landsindsamlingen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger