Tværkommunale kandidatbanker for jobskabelse

Tværkommunale kandidatbanker for jobskabelse

25. august 2018 - kl. 0:43 - af

Som et led i Beskæftigelsesreformen og beskæftigelsesministerens mål for den kommunale beskæftigelsesindsats skal kommunerne samarbejde om at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft.

På den baggrund har Jobcenter Frederikshavn i samarbejde med Jobcenter Hjørring, Jobcenter Jammerbugt og Jobcenter Brønderslev etableret en række tværkommunale kandidatbanker.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd vil på rådets kommende møde den 27. august se på dette område.

De tværkommunale kandidatbanker fungerer som en parallel til Jobcenter Frederikshavns projekt ”Motivation & opkvalificering til større rekrutteringsopgaver samt flaskehalsområder” i samarbejde med Jobcenter Hjørring og Jobcenter Brønderslev. Med udgangspunkt i Det Vendsysselske Jobbarometer 2018 har jobcentrene udpeget 5 områder, hvor der fremover forventes et stort behov for arbejdskraft.

Det drejer sig om:

  • Bygge- og anlægsbranchen
  • Metalindustrien
  • Fisk- og fødevareindustrien
  • Hotel- og restaurationsbranchen (turisme)
  • Plejesektoren

Jobcentrene har derfor etableret kandidatbanker på disse områder. Derudover har jobcentrene også etableret to ad hoc-banker målrettet Modern American Recycling Service (MARS) og Danish Crown. Jobcentrene påtænker at oprette flere ad hoc-banker, hvis flere rekrutteringsopgaver af større karakter opstår.

Database med motiverede ledige
En kandidatbank er en database, hvor motiverede ledige med rette faglige og personlige kompetencer kan blive tilmeldt.

Virksomhedskonsulenterne kan efterfølgende udsøge rette kandidater til indkommende jobordrer. Med de tværkommunale kandidatbanker kan de fire jobcentre gøre dette på tværs af kommunegrænserne.

For at blive tilmeldt de branchespecifikke kandidatbanker kræves en række faglige og personlige kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

Virksomhedskonsulenterne i de 4 jobcentre har i denne forbindelse samarbejdet om at udarbejde branchespecifikke kompetenceprofiler, hvor branchens efterspurgte faglige og personlige kompetencer er beskrevet. Jobkonsulenterne bruger kompetenceprofilerne i de jobrettede samtaler med borgerne og vurderer, om borgerne kan tilmeldes kandidatbankerne.

Aspirantbanker
Mangler borgerne de efterspurgte faglige kompetencer for at blive tilmeldt kandidatbanken, men er motiveret og interesseret i branchen, har jobcentrene etableret sideløbende aspirantbanker, hvor borgerne kan blive tilmeldt.

Borgere, der er tilmeldt aspirantbankerne, vil efter en målrettet uddannelses- og opkvalificeringsindsats overgå til kandidatbankerne. Aspirantbankerne giver dermed løbende et overblik over opkvalificeringspotentialet til de enkelte brancher, og jobcentrene vil med aspirantbankerne samarbejde om en målrettet uddannelses- og opkvalificeringsindsats til de førnævnte brancher, hvor virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft.

Det Lokale Arbejdsmarkedsråds sammensætning
Det Lokale Arbejdsmarkedsråd består af formanden John Karlsson(A), som er udpeget af Byrådet, Michael Bue Nielsen, (udpeget af LO og formand for LO Vendsyssel), Esben Slot (udpeget af LO – Dansk Metal), Jørgen Helledie, (udpeget af LO – 3F), René Johansen (udpeget af LO – FOA), Torben Carlsen (udpeget af Erhvervsrådet – Murerfirma Henrik Carlsen), Marianne Bredevang (udpeget af Erhvervsrådet – Scandic the Reef), Ditte Folsø Nielsen (udpeget af Erhvervsrådet – Launis), Kim Müller udpeget af Erhvervsrådet – Roblon), Tom Kærgaard (udpeget af FTF Region Nordjylland – Danmarks Lærerforening), Aksel Jensen (udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer – Danske Handicaporganisationer), Katalin Fülöp (udpeget af Integrationsrådet, Almine Nikontovic (udpeget af Børne- og Ungdomsudvalget) samt Birgit Stenbak Hansen(A) (borgmester).

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tværkommunale kandidatbanker for jobskabelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER