Nok er det sommer, men juletræ på vej i Haldbjerg

Nok er det sommer, men juletræ på vej i Haldbjerg

13. august 2018 - kl. 8:32 - af

Nok er det sommervarmt. Men derfor kan man jo gode drøfte opstilling af juletræer.

Det er lige, hvad Teknisk Udvalg vil gøre på næste møde i udvalget, i dag, den 13. august.

Park og Vej-afdelingen i Frederikshavn Kommune har modtaget en henvendelse fra Haldbjerg-Vangen Grundejerforening med et ønske om opsætning af et ekstra juletræ i Vangen på det sydøstlige hjørne mellem Øksnebjergvej og Industrivej.

Det er tidligere besluttet af Teknisk Udvalg i oktober 2010, at hvor forvaltningen modtager en henvendelse fra en borgerforening, leveres, opsættes og afhentes juletræerne uden beregning, samt at Teknisk Forvaltningen sørger for via Frederikshavn Forsyning Erhverv A/S for tilslutning af strøm og strømforbrug i henhold til en beslutning fra 2009.

Udgiften til etablering af el-tilslutning med sikringsanlæg beløber sig til ca. 5.000 kr. under forudsætning af, at der tilsluttes til en vejbelysningsmast, og udgiften til levering, opsætning og nedtagning af juletræ i beløber sig årligt til ca. 10.000 kr. pr. træ.

Der opsættes i dag juletræer følgende steder: Sæby: 16 stk. By: 3 stk. (Torvet, Strygejernet, Klostertorvet) Opland: 1 stk. pr. by (Syvsten, Hørby, Thorshøj, Østervrå, Brønden, Dybvad, Præstbro, Voerså, Lyngså, Ørtoft, Karup, Understed og Haldbjerg), Skagen: 9 stk. By: (Banegårdspladsen, Rådhuspladsen, Viggo Hansens Plads, Sct. Laurentii Vej (vest), Vandtårnet, Skagavej ved Plejehjemmet Ankermedet) Opland: 1 stk. pr. by (Hulsig, Ålbæk, Højen) samt 17 stk i Frederikshavn: By: 8 stk. (Fiskertorvet, Nytorv, Møllecentret, Maigårdsvej, Søster Annes Torv, Føtex Torv, Kirkepladsen, Rådhuspladsen) Opland: 1 stk. pr. by (Kilden, Gærum, Skærum, Ravnshøj, Kvissel, Elling, Strandby, Nielstrup og Jerup).

Kommunaldirektøren indstiller forud for mødet, at Teknisk Udvalg godkender, at forslaget finansieres af udvalgets dispositionspulje med 15.000 kr. i indeværende år og 10.000 kr. i de efterfølgende år.

 

 

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nok er det sommer, men juletræ på vej i Haldbjerg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger