
Jyllandsserien: Målrigt opgør mellem Skjold og Hobro
13. august 2018 - kl. 0:34 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søndag kl.13.00 var der første kamp for Skjolds, på dagen, blåklædte tropper. Holdet startede ud med sæsonen længste udebane tur, da de skulle møde det nyoprykket hold fra Hobro IK.
Dagens værter viste sig fra sin allerbedste side, da kampen blev afviklet på klubbens superliga-stadion “DS-Arena”.
Søndagens hjemmehold kom spillemæssigt bedst fra start, og pressede Skjold godt tilbage i de første 20 minutter. Det var dog Skjold, som var farligst foran mål, da Christoffer Nødgaard fik bragt Sæby foran efter et godt gennemspillet angreb. Resultatet 1-0 holdt desværre ikke til pause, da et gult kort til debutanten Daniel Gravesen blev dyrt for Skjold. På blot 2 minutter kom Hobro først på 1-1 efter et straffespark, og i det efterfølgende angreb får de den prikket ind til 2-1, som også bliver første halvlegs resultat.
Skjold kom fint ind i kampen til 2. halvleg, hvor det spillemæssigt ser meget bedre ud. Holdet blev også belønnet, da Jens Lorenzen fik prikket en 2. bold ind efter et hjørnespark. Kampen bølgede frem og tilbage efter Skjolds udligning. Det var dog Hobro, som med 10 minutter igen endnu en gang fik scoret på et indlæg. Skjold svarer hurtigt igen, da Jakob Kristensen fik scoret på en løs bold, hvor værternes målmand og forsvar ikke fik talt sammen.
Alt i alt var det et fair resultatet med et enkelt point til hver efter en underholdende affære.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jyllandsserien: Målrigt opgør mellem Skjold og Hobro' til en bekendt