RealMæglerne Sæby: Stort hus med mulighed for erhverv

DCIM100GOPROGOPR0135.JPG

RealMæglerne Sæby: Stort hus med mulighed for erhverv

5. august 2018 - kl. 0:30 - af

Povl Helgesensvej er beliggende i det nordlige Sæby. Et stille villakvarter med marker på den ene side og Kattegat på den anden.

Blot få minutter fra Povl Helgesensvej finder du alt, hvad hjertet begærer, og alt du har brug for i det daglige.

Her er tæt til skole, indkøb, motionscenter, skov og ikke mindst Sæby, som er en flot kulturby, der er beliggende mellem skov og strand.  Her er musik i sommerlandet, skøn strandpromenade, dejligt havnemiljø, shopping, svømmehal, sportsaktiviteter, golf og børnevenlige sandbadestrande.

Den flotte bøgeskov Sæbygård Skov danner rammerne om det skønne Skovlyst, der emmer af kultur og historie. På vej til Sæbygård Skov kommer man forbi Nellemanns Have, som er en velholdt offentlig have, hvor madpakker kan nydes og hunde må luftes.

Se droneoptagelse af huset her:
https://www.youtube.com/embed/ZhaD_Th6cDo?ecver=2

Velkommen til denne dejlige store arkitekttegnede villa fra 1977, der er ud over det sædvanlige. Her får du hele 424 kvadratmeter bolig på 3 forskudte plan med 3 badeværelser, masser af åbne højloftede rum fordelt på en spændende funktionel planløsning i forskudte plan, skydedøre for pladsbesparelse og store vinduespartier. Herudover får du integreret dobbelt carport, fyrrum, dejlige terrasser, skøn lukket (indhegnet) have med masser af hyggekroge og en præsentabel indkørsel. Jordvarme sikrer et lavt varmeforbrug. Alt sammen beliggende på dobbelt grund på lukket vænge i fredfyldt villakvarter.

Boligens mange kvadratmeter fordeler sig indvendigt på tre forskudte plan.

I stueplanen får du en dejlig højloftet hall, et stort vestvendt køkken alrum med kipførte lofter. Her kan du underholde familie og venner imens du brillerer i det kokkevenlige køkken. Der er direkte udgang til den vestvendte terrasse, hvor der er lagt op til hyggelige grillaftener i dejligt selskab. TV-stuen kan du indrette i den sydvendte pejsestue, hvor der også er udgang til haven. Et lyst badeværelse, et stort værelse (tidligere opdelt i to), et bryggers og adgang til carporten slutter rundturen i stueplanen.

Fra hall’en er der få trin op til et opholdsareal, hvorfra du har frit udsyn til hall og køkken alrum. Et stort vinduesparti og kipførte lofter giver et fantastisk lysindfald. En fordelingsgang fører dig videre til et badeværelse med kar, brusehjørne og sauna, samt to værelser, hvor et er med stort sydvendt glasparti og skabsvæg.

Få trin ned fra trappen i hall’en giver dig adgang til den lyse kælderplan, som har egen indgang, og i dag er indrettet med et værelse (mulighed for indretning til vaskerum, da alle installationer er her), badeværelse og to store opholdsrum, hvor det ene er med udgang til sydvendt flisebelagt terrasse. Kælderen kan også benyttes til liberalt erhverv, og da den er godkendt til beboelse, kan den udlejes som selvstændig bolig, da her både er køkkenfaciliteter, bad og egen indgang. Eller hvad siger du til en hjemmebiograf, et motionsrum, en tegnestue, ja mulighederne er mange.

Kom indenfor og oplev ”wow”-effekten på egen krop. Lad dig ikke skræmme af de mange velindrettede kvadratmeter. Denne dejlige bolig skal simpelthen opleves.

Book en fremvisning hos Sanne fra RealMæglerne Sæby på 72 260 760 – eller 9300@mailreal.dk – allerede i dag.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'RealMæglerne Sæby: Stort hus med mulighed for erhverv' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger