Tørkeløsning for økologiske mælkeproducenter

Tørkeløsning for økologiske mælkeproducenter

22. juli 2018 - kl. 9:53 - af

Fødevareministeriet har nu muliggjort, at økologiske kvægproducenter kan reducere grovfoderandelen fra 60 til 50% i det næste år. Det er en stor hjælp for de økologiske producenter, og netop erhvervets største ønske i den ekstreme tørkesituation.

“Samarbejdet med Landbrugsstyrelsen og resten af ministeriet har været rigtig positivt for at finde det, som vi mener er en god udvej i en svær sag”, siger formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion Hans Erik Jørgensen, og fortsætter:

“Det er grovfoderproduktionen der bliver økologerne største udfordring i det næste år, og selv med godt landmandsvejr resten af året, så kan vi ikke få produceret tilstrækkeligt grovfoder til at opretholde besætningerne. Ved at reducere lidt på grovfoderdelen kan mælkeproducenterne forhåbentlig komme fornuftigt igennem foderåret og beholde flere af deres dyr”.

EU’s Økologiregler giver i katastrofesituationer, hvor foderproduktionen går tabt, som udgangspunkt mulighed for, at individuelle landmænd kan ansøge om at supplere med ikke-økologiske fodermidler. Landbrug & Fødevarer har sammen med Økologisk Landsforening indstillet, at man som udgangspunkt ønsker, at de økologiske dyr fortsat skal have foder der har fulgt økologireglerne. Den enkelte landmand kan dog stadig henvende sig til Landbrugsstyrelsen, hvis der ikke kan skaffes nok foder. Her vil man i første omgang kunne få mulighed for at bruge en større andel af det foder der dyrkes på omlægningsmarker, men hvor foderet endnu ikke har opnået fuld økologisk status. Hvis man overvejer denne model, bør man dog være opmærksom på, om ens aftagere accepterer et ændret foderforbrug.

SEGES opdaterer løbende deres hjemmeside med tiltag der kan hjælpe landmændene gennem tørken.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tørkeløsning for økologiske mælkeproducenter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER