
Motorcykler og amerikanerbiler på Hedebo
5. juli 2018 - kl. 9:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hedebo Strand Camping danner igen i år rammen om motorcykle- og amerikanerbil træf.
Det er som altid et tilløbsstykke, og i år bliver bestemt ikke nogen undtagelse, når hundredevis af motorcykler fra hele landet holder træf ved Bendt Christensens motorcykelmuseum tirsdag den 17. juli.
Det er Danmarks Veteran Motorcykleklub, der i år har valgt at lægge sit Jyllandsløb med start og slut på campingpladsen. Motorcykelklubben vil være på pladsen fra sidst på eftermiddagen og triller afsted igen omkring kl. 21.
Campingpladsen er rundt omkring i Danmark og udlandet kendt for sit motorcykelmuseum med mere end 100 Ducati, Laverda, Moto Guzzi, Harley Davidson, BSA og Norton-motorcykler fra blandt andet Italien, England, Tyskland og USA.
Onsdag den 18. juli er det så de store, flotte, nypudsede amerikanerbiler, der er at finde på Hedebo Strand Camping. Også her vil biler og ejere ankomme sidst på dagen.
Der er gratis adgang på pladsen og motorcykelmuseet begge dage.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Motorcykler og amerikanerbiler på Hedebo' til en bekendt