Jens Hedegaard (A): <br>Havets autocampere!

Jens Hedegaard (A):
Havets autocampere!

24. juni 2018 - kl. 0:45 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Byrådsmedlem Jens Hedegaard (A).

Det har altid undret mig hvorfor vi behandler vore turister så forskelligt. I det sidste årti er krydstogt turismen steget voldsomt over hele verden. Det mærker vi også i Danmark med Skagen, Århus og København som de fremmeste krydstogt destinationer. Vi kæler for disse turister, der kommer sejlende ret ind i centrum af byerne, med deres lejligheder, restauranter og forlystelses muligheder ombord. Vi opfører havnefaciliteter til dem 100 mill. kroners klassen og tilbyder dem sightseeing i alle udgaver. Alle byder krydstogtgæsterne velkommen og laver store statistikker over hvor mange penge de bruger i land. Trods det at en del af gæsterne slet ikke forlader deres lille sejlende landsby under havneophold. Det vil tage årtier inden kajanlæggene nogen sinde, bare tilnærmelsesvis bliver forrentet af krydstogt skibene.

Omvendt står det til med autocamperfolket. De kommer på samme måde, som krydstogts gæsterne, med deres lejlighed på ryggen, men de bruger bare alle facilliter i landet fra det øjeblik de kører over grænsen. De bliver længere i landet, handler i vores forretninger, bruger restauranterne, kommer langt mere rundt til vore turistattraktioner, bruger vores autoværksteder, svømmehaller o.s.v. Autocamperfolket er et civiliseret folkefærd der holder rent omkring sig, og efterlader aldrig et svineri efter deres ophold.

Alligevel protesterer campingplads ejerne over, at autocamperne ikke bliver tvunget ind på campingpladserne, men kan fuldt lovligt holde parkeret på rastepladser m.v. Kære campingplads ejere, lær det en gang for alle, autocamper folket er ikke kommet til landet for at bo på en campingplads, men for frit at kunne bevæge sig rundt og opsøge de steder de allerhelst vil besøge. Vi er så heldige at vi i de nordiske lande, endnu kan tilbyde dem tryghed ved at færdes overalt i naturen. I Danmark kunne vi for småpenge fremme interessen for yderlig besøg af autocamperfolket, ved i kystnære områder at henvise til pladser hvor de kunne parkere.

Jeg er utrolig glad for krydstogtsgæster, campinggæster, folk i autocampere, hotelgæster o.s.v., men lad os dog behandle dem lige, så alle kategorier føler sig velkomne.

 

3 kommentarer til “Jens Hedegaard (A):
Havets autocampere!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Jens Hedegaard (A):
Havets autocampere!”

  • Frisk pust Jens Hedegaard og er helt enig. Godt med en for en gangsskyld anden vinkling. I 20 år har autocamperturisterne hørt den samme klagesang, der via det nu konkursramte Campingråd haft held til at drive deres monopollignende virksomheder, som de eneste i Danmark. At det går skidt for flere af dem, berettiger dem ikke til at gå på hugst efter et kundesegment, der ikke ønsker at handle hos dem, da de ikke har den vare de efterspørger. De køre hellere videre, så hvis campingpladserne tror at jo mere de spænder ben for autocampertiltag udenfor campingpladserne, så køre de nok ind på campingpladser, har ikke indsigt i autocamperadfærd. Autocampere er meget mobile og køre hellere videre.
    En autocamper kan ikke som et vogntog køre f.eks ind til en by, vi er nødsaget til at tage hele huset med og det er ligeledes en forudsætning, at der hvis der er parkeringsbåse kan parkere inden for afstribningen. En campingplads holder for det meste lukket om vinteren ! Store dele at autocamperturisterne køre både i det sene efterår, vinteren og det tidlige forår
    En autocamper er et køretøj der er indrettet til beboelse og sidestilles med en personbil.
    At drive en campingplads betyder ingenlunde at man ikke kan have andre muligheder, men campingpladser tåler ikke nogen form for konkurrence. Det noget fejlagtigt at tro, at hvis bare man kan få fjernet alle de autocampere uden for campingpladser, så køre de ind på jeres campingpladser. Det gør de ikke. De køre videre i håbet om at der blæser andre vinde i nabo kommunen, eller helt ud af landet. I Tyskland er der 13,5 millioner autocamper overnatninger uden for campingpladser mod et total på 49,7 millioner totalt uden fastliggere på campingpladser (bvcd.de)
Overnatning i autocampere uden for campingpladser er en undtagelse i Vejledning for Campingreglementet, undtagelsen følger færdselsloven. Ifølge Transportminister Ole Birk Olesen omfatter “Raste” også overnatning og brug af stole og bord, uden det derved har noget med camping at gøre. “Camping” er ikke defineret i nogen som helst dansk lovgivning.

    Overnatning i autocampere er ifølge Ivan Hansen, der er Chefkonsulent i vejdirektoratets juridiske afdeling af den opfattelse, at så længe der ikke er skiltet med forbud er det tilladt. Autocampere sidestilles med personbiler, mens campingvogne er et påhængsredskab. Derfor må man parkere sin autocamper, som parkere sin personbil og principjelt må man overnatte hvor man parkere. Overnatning kan kun reguleres med tidbegrænsning og ligeledes skal man kunne være inden for båsen, hvis en sådan forefindes. Ivan Hansen udtaler også at der intet er til hindre for at man benytter en klapstol og et bord, eller for den sags skyld en markise, uden det har noget med camping at gøre. Et fortelt vil dog være en markering af at man har tænkt sig at tage varigt ophold.

    
Campingpladserne har i årtier negligeret autocampere, men nu hvor de vinder frem og campingvognssalget går tilbage, får de igen ejerfornemmelser, og mener at de helt naturligt høre til på en campingplads. Camping og autocamperadfærd er ikke to sider af samme sag. Den nyeste tyske undersøgelse fra tyske Promobil viser at 52 % foretrækker autocamperpladser, mens 7% foretrækker campingpladser. 22 % benytter begge dele. I 2014 udtalte Poul Fejer fra campingrådet til “Videncenter for Kystturisme”, at kun 5% af campingpladsernes overnatninger kom fra autocampere.

    Sørgeligt at moralens vogtere (campingpladser) har vist sig at være at bære rundt på en grum ballast i form af være aldeles konkurrenceforvridende i form af ulovligt kræve et bestemt campingplads der var udstedt af campingrådet. Andre campingpas var ikke adgangsgivende til danske campingpladser, hvilket er konkurrenceforvridende og ulovligt fastslog Konkurrencerådet. Ikke nok med det blev campingpladserne og Campingrådet enige om at tage en fastsat pris. Prisaftaler er bedre kendt som Karteldannelse og det er også ulovligt. Ikke nok med det var aftaler mellem kommuner og campingrådet om campingrådets selvkontrol af campingpladser heller ikke i tråd med lovgivningen.

    Nu har de igen stiftet et “Campingråd” i forklædning undernavnet Outdoor-Camping-Ferie-Fritid ocff.dk, der ser ud til at forsætte, hvor campingrådet slap. To af deres politiske punkter indeholder “Regelsæt for autocampere” og “Stop unfair konkurrence fra kommuner/kommunale selskaber”

    Mads Schreiner, der er Markedschef i Tyskland for VisitDenmark, siger i et radiointerview den 5. April 2018, at det er et kæmpe potentiale vi går glip af i de her autocamperturister.
    Tyskland har den infrastruktur som autocamperturister efterspørger, og så er der selvfølgelig de store destinationer som Frankrig, Kroatien, Italien og Spanien. Ligeledes udtaler han “Det er vigtigt at autocampere elsker friheden og ikke vil tvinges ind på en helt normal campingplads, så det kræver at vi har nogle holdepladser ved attraktioner og Sceneri Spots, som man efterspørger meget. Vi har nogle fantastiske ruter og oplevelser, så en bedre infrastuktur i nærheden af attraktioner og Sceneri Spots og så vi mangler vi også få fortalt at det er der, og også en massiv større indsats i markedføring.”

    http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/kou/spm/17/svar/1088474/1299399.pdf
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/spm/660/index.htm
https://www.kfst.dk/pressemeddelelser/kfst/2018/20180417-camping-kan/

    Med venlig hilsen
, John Ipsen
, autocamper-info.dk

  • Esben Jarl Nielsen

    Hurra Jens Hedegaard.
    Det er positive toner, jeg har som Frederikshavner og auto camper spurgt indtil ved Borgmesteren om hvorfor Frederikshavn ikke har en tømme/fyldestation lig med den i Brønderslev. Svaret var at Frederikshavn ikke opfordrer til piratcamping og at man bare kunne tage på campingplads. Min tanke var bare at AC ikke tager på camping plads derfor syntes jeg at hvis der var mulighed for at tømme på en dertil indrettet plads, så ville det sikkert trække flere AC til og dermed også handel.

  • Karsten Højen

    Frederikshavns Kommune – og ikke mindst Skagen – er landskendt for ikke at tage vel imod autocampere. I Skagen er der ikke engang et sted hvor man kan tømme og få vand på. Det er der alle andre steder i landet.
    Autocamperturismen er en turismeform der er i voldsom vækst og med til at trække turister fra midt- og sydeuropæiske lande til DK – turister som vi ikke har set tidligere. Og netop autocampere har også gjort at en meget stor gruppe danskere kommer meget mere rundt i landet end vi har set tidligere. Og netop autocampere er med til at strække turistsæsonen i begge ender. Så det er kun en win – win situation
    Kom nu op på mærkerne Frederikshavn Kommune (og Skagen) inden i bliver overhalet indenom…

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jens Hedegaard (A):
Havets autocampere!'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger