Skøjte- og Sportsforening med i Dansk Skøjte Union

Skøjte- og Sportsforening med i Dansk Skøjte Union

19. juni 2018 - kl. 0:09 - af

Så har Skøjte- og Sportsforening Nord skrevet ny historie i deres forening. Siden de gik af isen, har der tre gange om ugen været off-ice træning for alle medlemmerne. Om mandagen var der almindelig træning i form af teknik, udholdenhed og smidighed. Bare på den korte tid har der kunnes ses fremgang i smidigheden hos flere af deltagerne. Om tirsdagen var der dansetræning, hvor de fik lært sig to forskellige danse. Til den ene dans var det Ida Marie Nielsen, som har trænet hiphop i mange år, der stod for koreografien. Om lørdagen blev der stået på rulleskøjter udendørs. Til rulleskøjtningen blev der ud over elementer også øvet to danse på rulleskøjter.

Off-ice træningen blev afsluttet lørdag den 16. juni med en cirkusforestilling på Cirkusgården i Løkken.

Dette var en stor succes både for medlemmerne men også for selve cirkus, som har ønsket, vi skal komme og optræde flere gange hen over sommeren, så man blev enige om, at fremtidige off-ice sæsoner bliver afsluttet hos dem.

Trods den store fodboldaften, var der alligevel mødt en del op for at overvære forestillingen.

Mange var imponerede over de to rulleskøjteshow, som blev opvist i første del af forestillingen. En stor tak skal lyde til FIK, som havde givet lov til, at vi kunne låne deres kunstis-plader, som blev brugt som gulv i manegen. Uden dem havde det været umuligt at stå på rulleskøjter. Efter to flotte rulleskøjteshows stillede nogle af pigerne op med et sang- og dansenummer om en linedanser i rigtig cirkusstil. Herefter overtog Katja Schuman scenen.

Efter pausen startede et af medlemmerne ud med af tryllebinde publikum med et spillekort-trick, inden manegen blev indtaget af medlemmerne igen, så de kunne opføre de to indlærte danse. Det var meget tydeligt, at både pigerne og drengen, som var med, er vant til at optræde foran et publikum, for de gjorde alle en flot entre, flotte opvisninger og flot udtræden.

Det var en stor dag for foreningen. Ikke kun på grund af den flotte cirkusforestilling, men der blev også skrevet under på, at Skøjte- og Sportsforening Nord nu er optaget i Dansk Skøjte Union, og derfor nu stiller op under eget navn og fane ved diverse konkurrencer. De har været glade for samarbejdet med Silkeborg Skøjteforening, som er dem, de har stillet op for før, når de har været ude og konkurrere, og de håber selvfølgelig stadig på godt samarbejde, selvom de stiller op under eget navn.

Klubben glæder sig meget til den nye skøjtesæson og håber på, at se såvel gamle som nye medlemmer på isen ved sæsonstart. De åbner for nye medlemmer, søndag den 2. september. Så selvom sommeren står for døren, og alle håber på en varm sommer, så skal du måske allerede nu til at tænke over, hvad du skal få efterår- og vintermånederne til at gå med. Du kan allerede nu gå ind på klubbens hjemmeside: sosnord.dk og læse mere om, hvad klubben står for. Hos Skøjte- og Sportsforening Nord er skøjtning for alle.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skøjte- og Sportsforening med i Dansk Skøjte Union' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER