Gode ideer til motion i Sæby<br>…

Gode ideer til motion i Sæby

17. juni 2018 - kl. 0:16 - af

Det er efterhånden almen viden, at der er en række fordele forbundet med motion. Blandt andet giver motion os mere overskud og mindsker stress og tegn på depression. I den lange ende kan motion reducere risikoen for diverse sygdomme og forlænge vores levetid betydeligt. Med så mange fordele er det blot et spørgsmål om at finde netop den motionsform, der passer til dig. Heldigvis er der et stort udvalg af motionsformer at vælge mellem i Sæby.

Holdsport og boldspil
Er du til holdsport og boldspil kan du for eksempel blive en del af Sæby HK, der tilbyder håndbold for alle aldersgrupper og har både dame- og herrehold for unge og seniorer. Klubben holder til i Sæby Fritidscenter og Nordjyllandshallen og lægger blandt andet stor vægt på socialt samvær. Via håndbolden er der således god mulighed for at skabe sig et nyt socialt netværk samtidig med, at du får sved på panden og trænet kroppen igennem.

Foretrækker du at bruge benene frem for hænderne, så er der også rig mulighed for det i Sæby. For eksempel kan du blive en af de nye holdkammerater hos fodboldklubben IF Skjold Sæby, der har eksisteret siden 1910. Også her tilbydes der hold for både damer, herrer, unge og seniorer – og igen er fællesskab et af nøgleordene. Efter at have prøvet kræfter med fodbolden på egen hånd kan du lade batterierne op hjemme foran skærmen og nyde, at der nu er VM i fodbold. Med Danmarks kvalifikation kan det kun gå hen og blive et spændende mesterskab. Er du en haj til at forudsige resultaterne af kampene mellem nationerne, kan du tilføje yderligere spænding til mesterskabet ved at deltage i en konkurrence som 100 million challenge, der udbydes af BetStars. Her er der intet mindre end 1/2 milliard kroner på højkant til den, der gør sig bedst som VM-spåkone. Med et beløb i den størrelsesorden skulle det nok kunne gå hen og blive en sjov sommer.

pexels-photoDyrk solosport i fællesskab med andre
Måske er du allerede i fuld gang med ugentlige løbeture – i så fald kan du tilføre løbeturene en social dimension ved at tilmelde dig Sæby Løbeklub, der tre gange om ugen mødes på faste ugentlige dage ved IF Skjolds klubhus eller ved Skovlyst i Sæbygaardskoven, for dernæst i samlet flok at påbegynde dagens løbetur. Løb sammen med andre er især godt for dig, der er nået til et sted, hvor du mangler motivation til at fortsætte med motionsformen. I klubben kan du blive inspireret og møde den helt rette løbepartner, der har samme mål og ambitioner som dig.

Er du typen, der ikke kan sidde stille, når gode musikalske toner lyder fra stereoanlægget, så skal du måske overveje om dans ikke kunne være en motionsform for dig. Kom og Dans holder blandt andet til i Sæby, hvor du kan møde op alene eller som par. Danseklubben starter nye hold for både øvede og begyndere i august i år. I samme måned kan du nappe dig en gratis prøvetime og deri teste om dansen er vejen frem for dig.

Ud over de nævnte motionsformer finder du også gode tilbud i Sæby inden for blandt andet tennis, badminton og svømning. Med så mange muligheder for motion findes der efterhånden ikke flere undskyldninger for at hvile på laurbærrene, og det vil krop og sind sikkert takke dig for.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gode ideer til motion i Sæby
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER