Skjold møder suverænt tophold på hjemmebane

Skjold møder suverænt tophold på hjemmebane

16. juni 2018 - kl. 10:32 - af

Når dommer Torben Jensen fløjter opgøret i Jyllandsserien i gang på Sparekassen Vendsyssel Arena kl. 13.30 i dag, bliver det noget af en opgave, der venter hjemmeholdet. Dagens modstander  fra Nørresundby er ubesejret i ikke mindre end 10 kampe og gjorde det grimme ved Skjold ved deres sidste indbyrdes møde.

Skjolds målmand Stefan Wesley Henriksen er ikke i tvivl, det bliver sæsonens sværeste kamp.

”Vi skal være klar fra første minut, og kan det lykkedes os at holde dem fra at score de første 45 minutter, tror jeg, vi har en god chance. De har intet at spille for, men det skal man bestemt ikke tage fejl af, hvilket blev bekræftet sidste weekend, hvor de også spillede sig til en suveræn sejr, uden det heller havde nogen betydning, for de er sikre i Danmarksserien efter ferien”.

Hvis Skjold taber denne sidste hjemmekamp, så kan de stadig selv afgøre, om der skal spilles oprykningskamp ved at slå Tjørring på udebane i det sidste opgør. Lykkes det, så venter det hold, der bliver 2’er i den anden pulje, i kamp om en plads i Danmarksserien.

Skjold lover godt vejr, varme pølser og kolde øl, udover en spændende kamp om en plads i Danmarksserien.

Vel mødt!

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skjold møder suverænt tophold på hjemmebane' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger