
Skjolds jyllandsserie på 3. pladsen efter endnu en sejr
27. april 2018 - kl. 12:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skjold IF havde i den grad fået kridtet støvlerne, så de var klar til dagens hjemmekamp, hvilket Jakob Kristensen og Morten Honore tydelige viste de første 5 minutter, hvor de bragte Skjold foran med både 1-0 og 2-0 mod udeholdet fra Vildbjerg SF.
Efter 10 minutters spil fik Vildbjerg dog reduceret, til stillingen 2-1, men hjemmeholdet var dog slet ikke klar til at gå til pause, og Skjolds angriber Jakob Kristensen, nåede endnu engang at få banket bolden i mål til 3-1, som så blev første halvlegs resultat.
Med fornyet energi kom begge hold godt fra start i anden halvleg, dog med et noget presset udehold, hvilket kunne mærkes hel ud på bænken hos en tydelig fustreret træner.
Men Skjolds Jakob Kristensen var slet ikke til at stoppe, og han fik bragt hjemmeholdet yderligere foran med et mål til 4-1 og fik dermed brillieret med et hattrick!
Vildbjerg kæmpede forsat, og fik på et tidspunkt frispark, men det mente spillerne ikke var godt nok, og det udløste derfor et gult kort for brok over dommerens beslutninger.
Trods kamp om at få lov til at score yderligere mål, måtte Vildberg rejse den lange tur hjem igen med et nederlag på 4-1 til Skjolds jyllandsseriehold, der nu ligger på en 3. plads i tabellen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skjolds jyllandsserie på 3. pladsen efter endnu en sejr' til en bekendt