Stor interesse for garantmøde i Frederikshavn

Stor interesse for garantmøde i Frederikshavn

26. april 2018 - kl. 12:02 - af

Flere end 550 af Sparekassen Vendsyssels garanter fyldte i fredags Arena Nord.

Her stod menuen på spisning, information og live koncert for de flere end 550 garanter, der så godt som rev pladserne væk, da tilmeldingen åbnede tilbage i marts måned.

På aftenen blev garanterne mødt af medarbejdere fra sparekassen, mens regionsdirektør Anders Mortensen bød velkommen og guidede gæsterne gennem aftenens program.

Efter en kort beretning ved bestyrelsesformand Birte Dyrberg, samt administrerende direktør Vagn Hansens gennemgang af årsregnskabet, bød aftenen på lækker mad og live musik fra Carl Emil.

– Som garant i Sparekassen Vendsyssel er dette årlige arrangement en af de mange fordele man får. Og vi kan se, at det er et populært tiltag, for år efter år støtter vores garanter trofast op om vores arrangementer, hvilket er rigtig positivt, da det samtidig er en dejlig, uformel måde at møde hinanden på, lyder det fra Anders Mortensen.

I alt har flere end 5.000 af Sparekassen Vendsyssels 39.300 garanter deltaget i de populære garantmøder, der afvikles over 8 aftener i april i byerne Ulsted, Pandrup, Jerslev, Vrå, Brovst, Hvidbjerg og Frederikshavn.

Det gratis garantmøde er et af Sparekassen Vendsyssels tiltag, som hvert år giver alle garanter mulighed for at deltage i forskellige arrangementer.

Sparekassen Vendsyssels mission er, med udgangspunkt i Vrå og Vendsyssel, at tilfredsstille behovet for kapitalformidling over for såvel privatkunder som mindre og mellemstore erhvervsdrivende, baseret på kerneværdierne sund fornuft, handlekraft og lokal forankring.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor interesse for garantmøde i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger