Kommunen sælger areal ved Skovalléen i Sæby

Kommunen sælger areal ved Skovalléen i Sæby

27. marts 2018 - kl. 0:03 - af

Det kommunale ejendomscenter har modtaget henvendelse fra Thom Christensen, P. Dicksens Vej 2, og Michael Christiansen Andersen, Frederikshavnsvej 17, Sæby, om køb af ca. 30 m2 vejareal hver. Arealet er i dag belagt med græs.

Thom Christensen og Michael Christiansen Andersen ejer hver sin ejendom, der ligger op til arealet. De øvrige tilgrænsende naboer er blevet tilbudt at købe en del af arealet, hvilket de har afslået. Thom Christensen og Michael Christiansen er enige om køb af hver deres del, der grænser op til deres ejendom.

Arealet er i kommuneplanen udlagt til helårsboliger mv. Arealet har status af vejareal i medfør af privatvejsloven, men er aldrig taget i brug som vejareal. Vejmyndighed vurderer, at da arealet aldrig er taget i brug som vejareal, kræver det ikke nedlæggelse jf. privatvejsloven.

Ejendomscenteret vurderer, at arealet skal sælges for kr. 200,- pr. m2, hvilket svarer til grundværdien for den ejendom, som arealet overføres til. Ud over købesummen skal køberne afholde udgifter forbundet med handlen – herunder arealoverførslen.

Byrådet har på rådets seneste møde sagt ja til salget.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunen sælger areal ved Skovalléen i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger