Vi siger ikke – send penge uden at vi selv gør noget!

Vi siger ikke – send penge uden at vi selv gør noget!

26. marts 2018 - kl. 10:17 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Borgmester Birgit S. Hansen.

Gode borgere og erhverv i Frederikshavn Kommune.

Jyllandsposten bringer i dag en artikel, hvor jeg truer med at hæve skatten.

Lad mig slå fast. Det ønsker jeg bestemt ikke at skulle bede om byrådets opbakning til.

Men den mørke sky over os er ny udligningsmodel. Den sidste nye lækkede model peger på, at Frederikshavn Kommune står til at miste 48 mio., og et tilskud på godt 50 mio. oveni. Det er altså 98 mio. kroner, vi står til at miste.

Folketinget arbejder med nye parametre omkring udligningen i Danmark. Det er godt, for formålet med udligning er at mindske forskellene mellem kommunerne, altså at mindskes forskellene i kommunernes skatteprocenter og/eller serviceniveau.

Det er ikke sådan, at vi sidder og siger – send penge uden, at vi selv gør noget.

Alle er vist bekendt med, at vi knokler med økonomisk genopretning, sparer en procent om året, sælger alt det vi kan, og sammen med erhverv og fagbevægelse kæmper for arbejdskraft og bosætning. Men når man ser på muligheder ift tilflytning, skatteindtægter, arbejdsmarkedet osv. Ja så er kommunerne forskelligt udfordret. Når man ser på “formue” – ja så har de rige kommuner næsten tre gange så meget i kassen, som de nordjyske kommuner har. Og det er ikke fordi, vi lever i overflod og ødsler med pengene. Vores vilkår er anderledes – ja ringere.

I Frederikshavn Kommune har vi i perioden 2014-2016 sænket serviceudgifterne (det vi bruger på kerneområderne) med 2 procent mod på landsplan 0,8 procent. Og det fortsætter desværre. Dette blot for at illustrere, at vi ikke ødsler med pengene. Er vi så ineffektive? Nej vi optimerer, retter til, sparer stort set hver dag – det ved alle, der arbejder i kommunen eller er i berøring med kommunen.

Vi piver ikke. Vi beder blot folketingsmedlemmerne om at tænke på formålet med udligningen – nemlig at mindske forskellene. Ikke at øge dem. Så skal vi nok knokle videre- også forhåbenligt uden at hæve skatten. Men med det skrammel, der slipper ud aktuelt fra forhandlingerne om ny udligning – ja der efterlader de de nordjyske kommuner på perronen.

Det er ikke i orden.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi siger ikke - send penge uden at vi selv gør noget!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER