
Sommerhus i Lyngså ødelagt af brand
22. marts 2018 - kl. 15:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Alarmen gik kl. ca. 9.30, og da brandfolk fra Sæby nåede ud til Lyngså, nærmere bestemt til Engholmsvej, var sommerhuset allerede overtændt.
Indsatsleder Ib Steen Nielsen, fra Nordjyllands Beredskab fortæller: ”Var vi kommet bare et minut senere, var alle vinduerne sprunget, og så var det gået rigtig stærkt. Alt hvad der hedder plastik og stikkontakter var fuldstændig brændt væk. De indvendige vinduer var sprunget og alt i huset er total sodskadet, så huset står nok ikke til at redde.
Vi formoder, at det er en glød fra brændeovnen, der er skyld i branden, da indehaveren, som forlod stedet her til morgen, havde haft gang i brændeovnen, men det kan også være en el-installation. Det er nu op til andre, at undersøge det, men huset er meget skadet”.
Heldigvis kom ingen mennesker til skade.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sommerhus i Lyngså ødelagt af brand' til en bekendt