
Vognmand Bendt Søndergaard søger lastbilchauffører
21. marts 2018 - kl. 9:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Vi søger fuldtidsmedarbejdere til transport af svin og søer til Danish Crowns slagterier.
Vi samler grise, ved landmænd i hele Nordjylland, som hovedsageligt køres til slagteriet i Sæby. Dog med daglige transporter til de øvrige slagterier i hhv. Horsens, Herning, Skærbæk og Blans.
Efter en grundig oplæring kan man se frem til en arbejdsdag, som er præget af selvstændighed og et konstant samspil mellem landmanden, slagteriet og vognmanden for at opnå den mest optimale indtransport.
Transport af levende dyr er en tillidssag. Derfor er det yderst vigtigt at chaufføren, til enhver tid, agerer under de gældende krav og regler vedrørende blandt andet dyrevelfærd.
Vores chauffører er mødestabile og samarbejdsvillige. De tager opgaven seriøst og forstår vigtigheden af, at aftaler med landmænd og slagteriet skal overholdes.
Lastbilerne er udstyret med den nyeste teknologi inden for gps-navigation og håndtering af data vedrørende transporten.
Arbejdet byder på vekslende arbejdstider samt fri hver weekend.
Krav til ansøger:
Dansktalende · Kørekort C/E
Ansøgninger og spørgsmål henvendes til:
Bendt Søndergaard ApS
Svenstrupvej 134, 9760 Vrå
Tlf. 98 98 80 20
Email: bs@bsgris.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vognmand Bendt Søndergaard søger lastbilchauffører' til en bekendt