
Civitan Club Sæby støtter Sæby Sysselklub
18. marts 2018 - kl. 10:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Klubben besluttede at sende 3 mand ned til klubben mandag den 12. marts – det blev Præsident John Madsen, Sekretær Jørgen Skovsgaard og Past Præsident Hans Overgaard, der fik til opgave, at overrække klubben de 2.500 kr., som Civitan ville donere på nuværende tidspunkt. Beløbet blev overrakt til de 4 kvinder med Birgit Mathiassen i spidsen.
Sæby Sysselklub ledes af 4 meget aktive kvinder med Birgit som forkvinde, og klubben har eksisteret i godt 50 år. I klubben mødes man hver mandag til en gang sang med efterfølgende kaffe og brød, herfor betaler man 20 kr. Et par gange om året har man også fællesspisning til en pris af 30 kr.
Klubben afholder i årets løb også andre arrangementer og udflugter, og til klubmøderne kommer der mandag kl. 14 mellem 30 og 40 personer (mest enlige). Man hygger sig sammen og spiller kort og andre spil. Alle der bor i Sæby og omegn er velkomne, der er intet medlemskabsgebyr, så alle kan komme når de har tid og lyst.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Civitan Club Sæby støtter Sæby Sysselklub' til en bekendt