Ja til flere heste på ejendom ved Dybvad

Ja til flere heste på ejendom ved Dybvad

17. marts 2018 - kl. 10:13 - af

Frederikshavn Kommune har sagt ja til en miljøtilladelse til en husdyrproduktion med 750 m2 produktionsareal til heste på ejendommen ”Stutteri Teglovnen”, Flauenskjoldvej 18 ved Dybvad/Skæve. Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. Udvidelse af produktionsarealet vil blive øget fra nuværende 180 m2 til 750 m2.

I forbindelse med udvidelsen opføres 2 nye bygninger. Den ene indeholder alene produktionsareal, mens den anden indeholder såvel produktionsareal som rytterstue m.v. og ridehal. Der opføres desuden en møddingsplads på 48 m2.

Kommunen har vurderet, at det ansøgte projekt kan gennemføres i overensstemmelse med Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. samt habitatdirektivet, når husdyrbruget drives på godkendelsens vilkår og i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen.

Det vurderes, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

Det er muligt at fremkomme med indsigelser mod tilladelsen. Link nederst i artiklen henviser til mulighederne hos kommunen.

Link til mulighed for at fremkomme med eventuel indsigelse:
http://frederikshavn.dk/Sider/Afg%C3%B8relse-om-husdyrhold-p%C3%A5-ejendommen-Flauenskjoldvej-18,-9352-Dybvad.aspx

Link til uddybende information om planerne:
http://frederikshavn.dk/Documents/center_for_teknik_og_miljo/Afg%C3%B8relser%20for%20husdyrbrug/Afg_Flauenskjoldvej%2018_15032018.pdf

Tekst af Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ja til flere heste på ejendom ved Dybvad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger