
Sejr til Sæbys basketherrer i serie 1
14. februar 2018 - kl. 18:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæbys basketherrer i serie 1 vandt i weekenden 62-55 over Aalborg 05.
Herrerne kom rigtig fra start og brød flere Aalborgangreb og var efter 1. periode foran 18-12, dette forspring blev yderligere udbygget til en føring ved pausen på 31-20.
3. periode var helt lige og stillingen 50-40 til Sæby. Herrerne holdt forspringet indtil 2 min. før slutfløjt, her kom Aalborg lidt tæt på, men sejren 62-55 var aldrig i fare.
Træner Bajro Terzic` var godt tilfreds med holdets indsats. Specielt det aggressive forsvar ude foran, hvor de stjal mange bolde gav mange kontra scoringer.
Bedst scorende for Sæby var Tommy Qvistgaard med 29 point og Almir Terzic` med 13 point.
Serie 1 damer mødte hjemme BMI fra Aarhus og tabte desværre 61-76.
Sæbys serie 1 dame mistede denne weekend mulighed for at overtage 1. pladsen i rækken. Sæby tabte til et godt spillende BMI mandskab, som efter kampen kunne indtage 1. pladsen.
Sæbys damer fik alt for sent gang i scoringerne, det var faktisk først i sidste periode, angrebspillet kom til at fungere, men forsvarsmæssigt var hjemmeholdt på ”hælene” hele kampe igennem, så retfærdigt at BMI kunne trække sig fra kampen som vindere.
Mest scorende for Sæby var Pernille Skov med 17 point og Henriette Sørensen med 12 point.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sejr til Sæbys basketherrer i serie 1' til en bekendt