
????????????????????????????????????
Vestdanske Mesterskaber i Marselisborghallen i Aarhus
22. januar 2018 - kl. 13:20 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kanon start for Sæby Atletikken i 2018. Guld til Kasper Larsen med 7,08 m i længdespring.
Kasper Larsen fra Sæby sprang lørdag 7.08 m i længdespring i Marselisborghallen i Aarhus. Han deltog sammen med 10 andre atleter fra Sæby ved de Vestdanske Mesterskaber. Kasper satte under konkurrencen to personlige rekorder, først med 7,06 m, og derefter øgede han det til de 7,08 m. Tilløbet drillede ham lidt i sidste sæson, men det har han fuldstændig styr på nu, så vi ser frem til, at han skal deltage i de Danske mesterskaber både for ungdom og senior i februar måned. Det bliver spændende at følge Kaspers udvikling i 2018.
Katrine Frahm og Jeppe Bruun vandt begge bronze i stangspring. De øvrige atleter var Frederik Ravnholt Larsen, Marius Ulfkjær, Frey Kroll, Casper Brown, Mille Lythje, Isabella Fischer, Karoline Porsmose og Liv Kroll. De øvrige atleter satte flere personlige rekorder, men det rakte ikke til en placering.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vestdanske Mesterskaber i Marselisborghallen i Aarhus' til en bekendt