
Håndbold: Lokalt topopgør i 2. division
19. januar 2018 - kl. 6:45 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby HK får søndag besøg af gæsterne fra Aalborg HK, der har haft en flot sæson efter nedrykningen fra 1.division.
Selvom der er en del spillere, som har forladt klubben, har Aalborg HK straks fra sæsonens start ligget i toppen på en af de to mulige oprykningspladser.
Sæby HK tabte klart i efterårets opgør i Idrætshallen, hvor Aalborg-pigerne vandt komfortabelt 33-27.
Desværre kollapsede Sæby i 2.halvleg i den kamp, hvor det var tydeligt, at hjemmeholdet ville langt mere.
Det var en af de kampe, hvor der blev spillet alt for individuelt.
Siden har klubben fundet mere tryghed i deres spil, og de giver ikke så let op, når spillet ikke lige kører, som alle hold oplever i hver eneste kamp. Fremfor alt har de spillet mere modigt, været dristigere, uden at være dumdristige, men selvom de sidste 4 kampe er vundet, så ved de at hver kamp i denne række er mega tæt.
Aalborg HK er stadig favoritter til at snuppe oprykningen til 1.division, selvom Mejrup/Hvam p.t ligger nr.1. Det betyder, der venter en vanskelig opgave. Hvor du som tilskuer forhåbentlig bliver vidne til en spændende og medrivende kamp mellem de to eneste nordjyske 2. divisionshold.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Håndbold: Lokalt topopgør i 2. division' til en bekendt