
Brand i gårdlænge på Skarpholtvej i Østervrå
28. december 2017 - kl. 9:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag kl. 15.40 blev Nordjyllands Beredskab i Sæby kaldt ud til en brand på Skarpholtvej 24 i Østervrå. Der var gået ild i en længe, som lå tæt på stuehuset.
Beredskabet fra Østervrå var hurtigt fremme og kunne sætte ind med det samme, så ilden ikke bredte sig til stuehuset.
Om brandårsagen fortæller indsatsleder Dorte Krogh, at politiet undersøger om der torsdag skal teknikere på, for at finde ud af, hvordan branden er opstået.
Ingen dyr eller mennesker kom til skade ved branden.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brand i gårdlænge på Skarpholtvej i Østervrå' til en bekendt