Nordjyderne går i tømrer- og murerlære

Nordjyderne går i tømrer- og murerlære

27. december 2017 - kl. 9:28 - af

En stigning i antallet af uddannelsesaftaler på 25,8 procent i forhold til året før, og et fald i antallet af lærlinge i skolepraktik på 23,9 procent gør formand for Dansk Byggeri Nordjylland Henrik Krogh Holm glad. En rigtig positiv udvikling i Nordjylland, mener han.

Den seneste opgørelse, som dækker perioden januar-oktober, viser, at der er indgået 175 flere uddannelsesaftaler i 2017 i forhold til samme periode 2016. Antallet af uddannelsesaftaler var 677 i 2016. Det tal er steget til 852 i 2017.

Samtidig er antallet af lærlinge i skolepraktik faldet fra 222 i 2016 til 169 i 2017.

– Vi får brug for de nye svende, når de er færdig med deres uddannelse, for der er godt gang i byggeriet i Nordjylland, siger Henrik Krogh Holm og fortsætter:

– Når vi bryder tallene ned, kan vi se, at det går fremad for stort set alle fag. Tømreruddannelsen har en fremgang på næsten 30 procent og færre i virksomhedspraktik, men det er også glædeligt, at flere er kommet i gang med en uddannelse til anlægsstruktør, for virksomhederne efterspørger lærlinge på dette område.

Også fremgang på landsplan
Opgørelsen fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af uddannelsesaftaler inden for bygge- og anlæg i perioden januar-oktober 2017 er 6.896. Det er 877 flere aftaler end samme periode året før, og det svarer til en stigning på 14,6 procent.

Denne udvikling skal ses i relation til den generelle negative udvikling blandt erhvervsuddannelser, der viser et fald på 1.936 uddannelsesaftaler. Dermed går erhvervsuddannelserne samlet set tilbage på trods af den fine fremgang inden for bygge- og anlæg.

I perioden er antallet af lærlinge i skolepraktik inden for bygge- og anlægsbranchen på landsplan faldet med 214 elever. I 2016 var der 1.369, i 2017 var det faldet til 1.175. Et fald på 15,4 procent.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyderne går i tømrer- og murerlære' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER