Brand på Danish Crown i Sæby<br>…

Brand på Danish Crown i Sæby

13. december 2017 - kl. 20:45 - af

Kl. 17.20 måtte Nordjyllands Beredskab rykke ud til en brand på Danish Crowns slagteriafdeling. Der var udbrudt brand i en motor i et 70 m2 stort maskinrum, som bl.a. rummer teknik m.v.

Om der er tale om en kortslutning eller andre faktorer, der spiller ind, kan indsatsleder Bo Isaksen ikke fortælle, men branden er nu slukket, og så må det være op til myndighederne at finde årsagen og fortælle, hvornår der kommer gang i afd. igen, om det bliver i morgen eller først fredag, vides ikke med bestemthed, da der er en del el, der skal genopbygges.

Bo Isaksen fortæller, at det var godt at tagkonstruktionen var af beton og ikke af træ, for så kunne det nemt være gået meget galt, men der er trods alt en del røg- og sodskader, der skal tages hånd om.

Danish Crown i Sæby kommer ikke til at slagte svin torsdag på grund af  branden. Det fortæller pressechef Jens Hansen fra Danish Crown.

– Den del af af slagteriet, der er beskæftiget med udskæring og udbening, der er blevet slagtet inden branden, den fortsætter, men vi kan ikke slagte flere svin i morgen, slutter Jens Hansen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Brand på Danish Crown i Sæby
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger