Flere vil have økologiske juletræer

Flere vil have økologiske juletræer

12. december 2017 - kl. 1:23 - af

Lygtholt økologiske Juletræer i Østervrå mærker også tendensen på landsplan med stigende efterspørgsel. Heldigvis er der masser af træer ”på lager”, så ingen kommer til at gå forgæves.

Det er især træer over to meter, der har været den største interesse for her i begyndelsen af sæsonen, men de lidt mindre træer følger godt med. Sådan er situationen hos Doris og Tage Holm Nielsen, der driver Danmarks største brug med økologiske juletræer på ejendommen Lygtholt lige udenfor Østervrå.  – Vi har stadig en del træer over to meter, så vi regner helt sikkert med at kunne efterkomme efterspørgslen. De lidt mindre træer er der rigtig mange af, forsikrer Tage Holm Nielsen, 

Schweitz og København
Tage Holm Nielsen har haft en travl forsæson, med henvendelser fra både ind- og udland. – Vi har bl.a. solgt over 800 træer til Schweitz, og torvehandlere i København har i år aftaget 500 træer mod 100 i 2016, fortæller Tage, og i sidste uge kom der en henvendelse fra det nyåbnede økologiske marked Boxtown i Aalborg, som også sælger træer fra Lygtholt.

Hvorfor økologi?
Vi spiser jo ikke juletræer, så hvorfor skal de være økologiske? – Det er der mange gode grunde til. De traditionelle juletræer bliver sprøjtet mod både skadedyr og ukrudt, og det belaster miljøet og vores grundvand. Netop fordi et juletræ ikke er en fødevare, har vi i mange år accepteret, at der anvendes kemikalier, som aldrig ville have været tilladt i forbindelse med dyrkning af fx. grøntsager og andre fødevarer, forklarer Tage. Heldigvis er der flere og flere, bl.a. er kommunerne også begyndt at tænke økologiske juletræer f.eks. til daginstitutioner.

Et økologisk juletræ holder sig pænt i din stue lige så længe som de konventionelle træer, og en anden positive erfaring er, at mange allergikere har fundet ud af, at de godt kan tåle økologiske træer.

Fæld selv
Tages kunder kommer fra hele Vendsyssel, og de får selv lov til at finde deres helt eget træ på Lygtholt, hvis de da ikke vælger at tage et af dem Tage allerede har fældet. Det er også muligt at bestille online og få leveret i Jylland, på Fyn og brofaste øer. Betalingsmulighederne er både kontant og mobile pay.

FAKTA
Lygtholt Økologiske Juletræer
100% økologisk – produceret uden brug af kemi fra frø til træ.
Adresse: Brøndenvej 52, 9750 Østervrå
Etableret 2010 med 6.000 træer
Nyplantning 2011 med 6.000 træer
Ny plantning 2014 med 6.000 træer
Ny plantning forår 2018 med 6.000 træer
Leverer til: Bl.a. Schweitz, København, Boxtown Aalborg
Medstifter af: Økologisk Juletræsforening – www.oejf.dk
Se mere om Lygtholt på: www.økologiskejuletræer.dk

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere vil have økologiske juletræer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER