Nordjyske forsikringskunder deler millioner

Nordjyske forsikringskunder deler millioner

8. december 2017 - kl. 9:24 - af

De nordjyske kunder i GF Forsikring får en lavere regning på forsikringernei 2018, fordi 2017 har været et godt skadeår i den kundeejede virksomhed.

Vendelboer, som er forsikret hos GF Forsikring, kan se frem til en ekstra julegave i år. Prisen på kundernes forsikringer i 2018 bliver nemlig lavere, fordi det kundeejede selskab har millionoverskud. Mere end 145 millioner kroner skal nu deles med kunderne landet over.

– GF Forsikring er vi ejet af kunderne, og det kan mærkes hos den enkelte, når GF har et godt år med få skader. Det betyder konkret, at vi i år har flere penge at dele med vendelboerne, og derfor bliver den samlede regning for kundernes forsikringer i 2018 tilsvarende mindre, siger Jens Jørgen Vinther, formand for GF Nord, der har kontorer i Frederikshavn og Hjørring.

Gevinst ved at løfte i flok
– Årsagen til overskuddet er, at vores kunder har udvist en fornuftig adfærd i 2017, og det er der bestemt grund til at være stolt over på vores kunders vegne. Det spiller også ind, at vejret har været mildere end sædvanligt.

Overskudsdelingen udbetales i form af lavere forsikringspræmier i det efterfølgende år. Men Jens Jørgen Vinther understreger, at et stort overskud ikke er et mål i sig selv.

– Overskudsdelingen i GF Nord er vendelboernes sikkerhed for, at de hos os til hver en tid betaler den rigtige pris for deres forsikringer, slutter Jens Jørgen Vinther.

2017 har mest af alt været et regnfuldt år uden de helt store vinter- og efterårsstorme. Det er en af årsagerne til, at der er overskud på skaderegnskabet hos det kundeejede GF Forsikring.

Fakta om GF Forsikrings overskudsdeling
GF Forsikring fejrer i år 50-års jubilæum som kundeejet selskab og har siden sit første leveår delt ud af overskuddet til sine kunder. I dag gælder overskudsdelingen samtlige forsikringer og ikke som tidligere, hvor overskuddet kun gjaldt for kunder med bilforsikring.
Den enkelte kundes andel af overskuddet bliver trukket fra i prisen for det kommende års forsikringer. Beløbet fratrækkes som en procentsats af prisen. For bilforsikring er årets overskudsprocent i gennemsnit 13, mens den for andre forsikringer er på 4 procent af forsikringspræmien. GF-kunderne får i disse dage brev om overskuddet og information om prisen for på deres forsikringer i 2018.

Se også www.gfforsikring.dk/overskud

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske forsikringskunder deler millioner' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER