Ny fodplejer åbner i Sæby<br>…

Ny fodplejer åbner i Sæby

6. december 2017 - kl. 9:32 - af

Fodpleje Nord er navnet på en ny fodplejeklinik i Sæby. Bag klinikken står den 42-årige lægeeksamineret fodplejer Line Lyth, som efter 20 år i butik i Sæby og Skagen nu er klar til at byde kunder velkommen i egen klinik.

Solen skinner ind i det lyse, nyindrettet anneks på privatadressen Toftevænget 35 i Sæby. Centralt i lokalet står en ergonomisk og komfortabel behandlerstol, hvorfra Line Lyth glæder sig til at give nyt liv til trætte fødder.

– Min kundegruppe er bred. Fra den ældre som gerne vil have hjælp til at få ordnet fødder til den aktive fodboldspiller, der har fødderne i varme støvler i flere timers træning eller manden der i 37 timer om ugen går i sikkerhedssko, fortæller Line Lyth.

Line Lyth er uddannet salgsassistent hos Torben sko i Sæby i 1994 og har over 20 års salgserfaring. Senest i Galleri Hesselholt i Hulsig, hvor hun har arbejdet i 14 år. I 2016 startede hun på Viborg Helsepraktik, hvor hun blev uddannet Lægeeksamineret fodplejer. Målet var at komme til at arbejde med fødder igen.

– Jeg har en stor interesse for fodens anatomi, som blev vakt allerede, da jeg arbejdede i skobutik. Erfaringen herfra tager jeg med mig som fodplejer, hvor mit fokus er at sikre sunde og velplejede fødder, fortæller Line og tilføjer, at kunderne også kan købe fodplejeprodukter, gavekort og på sigt udvalgte sko i klinikken.

Iværksætter i blodet
Livet som iværksætter er langt fra fjern for Line Lyth, som er opvokset med selvstændige forældre, der blandt andet har haft butikken Hesselholt ved Skagen. I sin opstartsfase har Line Lyth benyttet sig af uvildig sparring med iværksætterkonsulent Tanja Jørgensen fra Erhvervshus Nord.

– Jeg ved, hvor vigtigt det er at have en stærk forretningsplan, der kan være afsæt for en god opstart. Derfor har jeg været glad for at have mulighed for at få sparring på forretningsplanen og fx overvejelser om markedsføring gennem Erhvervshus Nords iværksætterrådgivning, siger Line Lyth.

Foruden fodbehandling tilbyder Line Lyth fodmassage og behandling af vorter, ligtorne mv. Ligesom hun tilbyder fodbehandling ude af huset i fx sportsklubber, virksomheder eller på plejehjem.

– Heldigvis er der flere, som vælger at gå til fodplejer, fordi de blevet opmærksomme på, hvor vigtigt fødderne er for ens velvære og mobilitet. Mange fodlidelser kan forebygges, og føddernes tilstand kan være afgørende for, om kroppen fungerer optimalt. Derfor er det vigtigt, at de bliver passet og plejet, siger Line Lyth

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny fodplejer åbner i Sæby
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER