Slagterigiganten Danish Crown går nye veje

Slagterigiganten Danish Crown går nye veje

2. december 2017 - kl. 11:03 - af

Det skal være nemmere for unge landmænd at etablere sig, og vækst skal belønnes. Derfor vil Danish Crown afskaffe andelshaverkontoen og over tid sende 1,5 mia. kroner tilbage i ejernes lommer.

Da en gruppe fremsynede landmænd i 1887 stiftede Horsens Andels-Svineslagteri og lagde grundstenen til Danish Crown, kom de også med startkapitalen. Den er med tiden blevet afløst af løbende konsolidering fra driften og ansvarlig kapital fra medlemmerne – den såkaldte andelshaverkonto – der er blevet indbetalt som et beløb pr. leveret kilo i en årrække.

Danish Crown vil nu gøre nu op med det princip og skriver andelshaverkontoen ud af vedtægterne.

– En af de helt store opgaver, når man skal etablere sig som producent af slagtedyr, er fremskaffelse af likviditet. Den udfordring vil vi gøre, hvad vi kan, for at løse, så derfor har vi lavet en plan for at afskaffe andelshaverkontoen, der samtidig gør det mere attraktivt for alle at udvide deres produktion af slagtedyr, siger Erik Bredholt, der er formand for Danish Crown.

Første skridt er at stoppe indbetalingerne på ejernes andelshaverkonti i Danish Crown med virkning fra regnskabsåret 2017/2018. Det betyder, at der ikke som hidtil tilbageholdes 15 øre pr. kilo for grise og 30 øre pr. kilo for kreaturer af restbetalingen, når den sendes ud til ejerne i december 2018.

En nyetableret landmand, med en årlig leverance til Danish Crown på 6000 grise, får dermed en ekstra likviditet på omkring 75.000 kroner til driften. På samme måde får en ejer, der over otte år har løftet sine leverancer fra 5.000 til 15.000 grise, cirka 125.000 kroner ekstra, der ellers var blevet på andelshaverkontoen.

– Ved at styrke vores ejeres likviditet øger vi også Danish Crowns konkurrencekraft markant. Vi vil være selskabet for dem som – sammen med os – vil sikre og udvikle produktionen af slagtegrise. I mine øjne vil denne ændring være et stort skridt i retning af at kunne holde flere smågrise i Danmark, så vi både kan skabe flere arbejdspladser på slagterierne og løfte eksporten, siger Erik Bredholt.

I øjeblikket har ejerne lige godt 1,5 mia. kr. stående på deres andelshaverkonti i Danish Crown. De penge vil efter planen blive stående på navn indtil regnskabsåret 2020/2021, hvor Danish Crown vil påbegynde udbetalingen, der vil ske over en periode på otte år.

– En så markant ændring af selskabets struktur kan kun lade sig gøre, fordi Danish Crown er en økonomisk stærk virksomhed. Det er vi blevet, fordi ejerne har ladet kapital blive i selskabet. Vi har solgt Plumrose til en rigtig god pris, og så har vores ledelse dygtigt forstået at nedbringe arbejdskapitalen. Derfor er det nu helt forsvarligt at tage dette skridt, for der er stadig kapital til vækst og udvikling af virksomheden, siger Erik Bredholt.

Andelshavere, der ophører eller allerede er ophørt med at levere til Danish Crown, vil ikke blive berørt af ændringerne. De vil uændret få udbetalt deres andelshaverkonti over fem år fra ophør.

Planen skal endelig godkendes af Danish Crown repræsentantskab i starten af det nye år og træder i kraft med virkning fra regnskabsåret 2017/2018.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Slagterigiganten Danish Crown går nye veje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER