Nyt tilbud til unge: <br>En ansøgning og en kop kaffe

Nyt tilbud til unge:
En ansøgning og en kop kaffe

1. december 2017 - kl. 0:09 - af

Ungeenheden i Frederikshavn Kommune har åbnet en StepRock Café. Cafeen er et tilbud til alle de unge, der har brug for en hjælpende hånd til at skrive ansøgninger, lave CV eller en snak om hvorfor forberedelse betaler sig.

Der findes rigtig mange tips og gode råd til, hvordan en ansøgning skal se ud, og det kan være svært at finde vej ind på arbejdsmarkedet, når man skal have sit første job. Det vil en ny job-café i Frederikshavn Kommune nu hjælpe unge med. StepRock Café hedder tilbuddet, der retter sig mod unge mellem 18 og 30 år, som har brug for en hjælpende hånd med at lave CV og skrive ansøgninger. Det kan være unge, der egentlig er klar til uddannelse, men mangler et arbejde indtil uddannelsen begynder. Det kan være unge, der søger en læreplads, unge der har en uddannelse, men ikke et job osv. Fælles for dem er, at de endnu ikke har opbygget en grund model af en ansøgning og et CV og fået lagt en strategi for at lykkes med at finde et job.

”Vi glæder os rigtig meget over at kunne tilbyde de unge hjælp til jobsøgning. Vi ved jo alle, at det kan være super svært, at skulle sælge sig selv i en jobansøgning, og at det kan virke uoverskueligt. På den anden side, så handler det jo også om at kaste sig ud i det, og få gjort sine erfaringer med hvad som virker, og at det er en helt naturlig proces måske at skulle sende mange ansøgninger, før man finder frem til et job. Under alle omstændigheder så hjælper forberedelse, også mentalt” siger Anja Westerberg, der er den ene af to undervisere fra Ungeenheden i Frederikshavn Kommune, der tager i mod de unge i caféen.

Alle unge – mellem 18 og 30 år – er velkomne til at komme forbi til konkrete råd, undervisning og vejledning. StepRock Café har åbent hver torsdag fra 14.30 til 16.30, og det er i StepUp’s lokaler, Hånbækvej 32A i Frederikshavn.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt tilbud til unge:
En ansøgning og en kop kaffe'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER