Skøjte- og Sportsforening Nord gør det igen

Skøjte- og Sportsforening Nord gør det igen

29. november 2017 - kl. 8:38 - af

I denne forgangende weekend var flere af Sæby medlemmerne fra Skøjte- og Sportsforening Nord til konkurrence. Denne gang var det FunSkate-konkurrence i Aarhus.

For ét af medlemmerne var det første gang, hun deltog.  Anne-Louise Langagergaard, som er storesøster til Camilla og Maria Langagergaard, der også begge træner i klubben, var med som førstegangsdeltager. Hun klarede det super flot. Trods en smule nervøsitet udførte hun de fem elementer i sin række meget flot i den indledende runde, hvilket resulterede i en plads i finalen. Der blev udvist flotte afsæt, flotte strakte arme, tydelige knæ buk og løft samt flotte landings – og afslutnings positioner. Desværre blev det ikke til en plads på sejrsskamlen i denne omgang. Dog er en flot 4. plads heller ikke hel dårligt, når det er ens første konkurrence. Men mon ikke vi kommer til at se mere til hende ved de næste mange konkurrencer.

I samme række som sin storesøster var også lillesøster Maria Langagergaard, samt Freja Vittrup Borsje. De har begge to været med til flere FunSkate konkurrencer. De to piger skøjtede flot og endte ligesom Anne-Louise også i finalen.

Selvom det var sidst på eftermiddagen og energien ikke var på sit højeste, kom der i finalen lidt mere fart under begge pigernes skøjter. Det endte med en flot 3. plads til Maria, mens Freja skøjtede sig ind på en flot 1. plads.

I rækken for de lidt yngre stillede Chilie Vejrum Terp, Camilla Langagergaard og Silke Hundevad op. Alle tre piger viste gode og sikre elementer på isen ligesom de tre øvrige piger. De tre piger kom også i deres finale gruppe. De var tydeligt klart bedre end resten af løberne i deres gruppe.

Det endte med at Silke skøjtede sig til en bronzemedalje. Camilla en sølvmedalje, mens Chilie kunne føje endnu en guldmedalje til sin samling.

Foreningens hjælpetræner Rebekka H. Rasmussen, som samtidig selv skøjter, stillede op i rækken Masters. Trods en lidt sløj opvarmning på isen, løb hun sit program med god fart, mange vendinger, spring og pirouetter. Hun endte også med at få en guldmedalje.

Ved denne konkurrence var det også muligt at stille op med en showopvisning. Her fik Camilla, Chilie, Freja og Maria assistance af Laura Dollerup samt Wendell Hansson-Östergaard, som skulle være Money-man til showet: Money Money. De fem piger var fem ivrige power-shoppere, som skulle prøve at imponere den charmerende pengemand. Pengene regnede nærmest ned fra himlen og der blev skruet højt op for charmen, da det ikke er let at imponere en penge-mand. Showet var et sjovt, humoristisk og veludført indslag med højt tempo og svære elementer. Det flotte show løb sig direkte ind på en 1. plads.

Showet var samtidig en form for mini-generalprøve, da Money Money skal opføres ved foreningens årlige juleshow, som løber af stablen den 10. december. Her er alle velkomne til at komme og se den charmerende pengemand med sine glimmer-guld-piger og mange andre flotte shows. Dagen slutter af med fælles Luciaoptog og dans rundt om juletræet.

Så det var ikke kun pengeregn, men også en sand medalje-regn der fandt sted i Aarhus skøjtehal, hvor det samlet set blev til to bronzemedaljer, én sølvmedalje og fire guldmedaljer. Med så gode resultater og mange medajler, var medlemmerne i SOS-Nord, som har samarbejde med Silkeborg skøjteforening med til at sikre sig klub-pokalen for denne gang.

Næste weekend går det atter løs, når DM i skøjtning afholdes i Hørsholm. Denne weekend er det dog kun søskendeparret Wendell og Babeth der tager afsted.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skøjte- og Sportsforening Nord gør det igen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER