
Byrådets udvalgsposter har nu fået navne på
24. november 2017 - kl. 9:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Konstitueringen af det nye byråd er nu faldet helt på plads, og der er sat navne på, hvem der kommer til at bestride hvilke poster i de forskellige udvalg.
Med 18 socialdemokratiske mandater ud af det kommende byråds 29 pladser har borgmester Birgit Stenbak Hansen et solidt flertal bag sig. Birgit Hansen har imidlertid gennem hele valgkampen lagt op til et bredt samarbejde, og det fremgår også af fordelingen af poster i de stående udvalg og øvrige udvalg, hvor der også er blevet formandsposter til partier uden for Socialdemokratiet.
Første viceborgmester bliver Bjarne Kvist (A), mens Jytte Høyrup (V) tildeles posten som 2. viceborgmester.
Bjarne Kvist (A) bliver endvidere socialdemokratiske gruppeformand med Anders Brandt Sørensen (A) som næstformand.
Økonomiudvalget har borgmesteren som ”født” formand. Endvidere bliver der plads til yderligere 3 socialdemokrater: Bjarne Kvist, Almina Nikontovic og Kenneth Bergen. Fra Venstre vælges Jytte Høyrup og Anders Broholm. Den sidste plads i dette udvalg tilfalder Peter E. Nielsen (C).
Socialudvalget får ny formand med Ole Rørbæk Jensen (A). Yderligere 4 socialdemokrater får sæde i Socialudvalget: Bent H. Pedersen, Karl Falden, Tina Nymann og Irene Hjortshøj. Venstre repræsenteres af Helle Madsen og DF af nyvalgte Kasper Lau.
Børne- og Ungdomsudvalget får Anders Brandt Sørensen (A) som formand. Udvalget får yderligere 4 socialdemokrater: Helle Mortensen, Almina Nikontovic, Erik Kyed Trolle og Irene Hjortshøj. Desuden bliver der plads til Asger Mortensen (V) og Christina Lykke Eriksen (SF).
Arbejdsmarkedsudvalget vil få John Karlsson (A) som ny formand. Fra Socialdemokratiet indgår i dette udvalg endvidere: Erik Kyed Trolle, June Menne, Bjarke Lynnerup samt Kenneth Bergen. Fra Venstre indvælges Helle Madsen og fra Enhedslisten bliver der plads til Ida Skov.
Teknisk Udvalg får ny formand, idet det nyvalgte byrådsmedlem Karsten Thomsen (A) er tildelt denne post. Også her er der yderligere 4 socialdemokrater: Kenneth Bergen, Bent H. Pedersen, Karl Falden og Helle Mortensen. Dertil kommer Venstres Peter Sørensen og DF’s Flemming Rasmussen.
Kultur- og fritidsudvalget får Anders Broholm (V) som ny formand. Fra Venstre får han følgeskab af Asger Mortensen, mens Socialdemokratiet kommer til at bestride de 5 øvrige pladser med: Bjarke Lynnerup, Bjarne Kvist, Ole Rørbæk Jensen, Brian Kjær og June Menne.
Plan- og Miljøudvalget får ligeledes ny formand. Denne post skifter fra Socialdemokratiet i indeværende byrådsperiode til Venstres Mette Hardam i de kommende 4 år. Hun får følgeskab af Peter Sørensen (V) og Peter E. Nielsen (C) samt socialdemokraterne Erik Kyed Trolle, Jens Hedegaard, June Menne og Tina Nymann.
Sundhedsudvalget får også ny formand. Posten går til Christina Lykke Eriksen (SF). I dette udvalg er flere partier repræsenteret. Det gælder Jytte Høyrup (V), Kasper Lau (DF) og Ida Skov (Enhedslisten) samt socialdemokraterne Anders Brandt Sørensen, Brian Kjær og Irene Hjortshøj.
Det betyder, at der i alle udvalg – undtagen i Sundhedsudvalget – er et socialdemokratisk flertal.
Posten som formand for Forsyningen bliver Jens Hedegaard Kristensen (A) – han har hidtil været næstformand samme sted. Næstformand bliver Flemming Rasmussen (DF). I Frederikshavn Havns bestyrelse indvælger byrådet Anders Brandt Sørensen (A) og Jytte Høyrup. Til bestyrelsen for Skagen Havn repræsenteres byrådet af Bjarne Kvist (A) og Flemming Rasmussen (DF). Distriktsudvalget giver plads til 2 socialdemokrater: Brian Kjær (formand) og Bjarke Lynnerup, mens Børne-unge-udvalget (udvalget for anbringelser) får Irene Hjortshøj (A) som formand, og hun får fra Byrådet følgeskab af Brian Kjær (A).
Den seneste optælling af stemmer viser, at borgmester Birgit S. Hansen (A) fik ikke færre end 14.862 personlige stemmer. Næsthøjeste antal personlige stemmer opnåede Venstres Anders Broholm med 1.410. Derefter føler Bjarne Kvist (A) med 754 personlige stemmer, Christina Lykke Eriksen (SF) med 658, Mette Hardam (V) 646, Peter E. Nielsen (C) med 605, Erik Kyed Trolle (A) 537 personlige stemmer. Alle øvrige kandidater fik færre end 500 stemmer. ”Bundskaberne” opnåede kun 6, 5 og 4 personlige stemmer.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Byrådets udvalgsposter har nu fået navne på' til en bekendt