Det nye byråd har konstitueret sig

Det nye byråd har konstitueret sig

23. november 2017 - kl. 9:40 - af

Det nye byråds sammensætning er nu ved at være helt på plads.

Efter, hvad avisen erfarer, er der dog fortsat nogen tvivl om, hvilken socialdemokrat, der besætter partiets 18. og sidste mandat i byrådet.

Ved den første optælling af stemmer stod Claus Henrik Nedermark, Frederikshavn, og Bjarke Dyhr Lynnerup, Aalbæk, lige. En fintælling skal afgøre, om der er fortsat er lighed med deraf følgende lodtrækning, eller en fintælling giver en lille forskydning til fordel for en af kandidaterne.

Men ellers er det nye byråd på plads. Det samme er konstitueringen. Der er tale om en bred konstituering, som den siddende borgmester Birgit S. Hansen hele tiden har lagt op til.

”Vi har aftalt at fortsætte det brede samarbejde. Det er bedst for Frederikshavn Kommune. Vi vil bruge vores energi på at arbejde for kommunen. Det gør vi bedst i gennem en bred konstituering, og vi er allerede trukket i arbejdstøjet med denne aftale i hus,” udtaler den både nuværende og kommende borgmester, Birgit Stenbak Hansen (A).
Hun tilføjer: “Det glæder mig, at vi kan enes om en bred konstituering. Det fordrer det bedste samarbejde, at vi bruger vores energi på at skabe resultater med de muligheder, udfordringer og vilkår, vi har i Frederikshavn Kommune”.

Udvalgenes sammensætning
Første viceborgmester bliver en socialdemokrat, mens anden viceborgmester skal findes i Venstres rækker.

Det samlede antal pladser i udvalg er fordelt med 33 til Socialdemokratiet, 10 til Venstre, 3 til Dansk Folkeparti, 1 til Enhedslisten, 1 til SF og 1 til Det Konservative Folkeparti.

Det er aftalt, at Venstre besætter 2 pladser i Økonomiudvalget 2 pladser i Kultur- og Fritidsudvalget samt 1 plads i øvrige udvalg. Desuden tildeles Konservative 1 plads i Økonomiudvalget, SF 1 plads i Sundhedsudvalget, DF får 1 plads i Teknisk Udvalg og i Socialudvalget samt i Sundhedsudvalget. Endvidere besætter Enhedslisten 1 plads i et udvalg (placeringen er endnu ikke helt på plads). Hvert udvalg har 7 medlemmer.

Formand for de forskellige udvalg bliver således ifølge Birgit Hansens udmelding: Økonomiudvalget har borgmesteren som ”født formand”. Socialdemokratiet får desuden formandsposterne i Socialudvalget, Teknisk Udvalg, Arbejdsmarkedsudvalget samt i Børne- og Ungdomsudvalget. Venstre får 2 formandsposter, nemlig for Plan- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Desuden bliver der i det brede samarbejde 1 formandspost til SF i Sundhedsudvalget.

Endelig er de sidste poster besat således: Forsyningens formand kommer fra Socialdemokratiet og næstformanden fra DF. Frederikshavn Havn A og V, Skagen Havn A og DF, Distriktsudvalget A og Børneungeudvalg (udvalget for anbringelser) giver en formandsplads til en socialdemokrat.

Sidenhen sættes der navne på de forskellige poster.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det nye byråd har konstitueret sig' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER