Færdigretter hitter hos Slagter Tranholm i Sæby

Foto: Kenneth Rödin

Færdigretter hitter hos Slagter Tranholm i Sæby

22. november 2017 - kl. 12:02 - af

Conveniencebølgen skyller ind over specialbutikker, og slagteren i Vestergade har øget salget af færdigretter i løbet af 2017.

Bøffer, brød og blåfinnede tunfileter er ikke længere det eneste, der ryger over disken i Sæbys specialbutikker. Efterspørgslen på hurtige og nemme madløsninger, der samtidig er sunde og af høj kvalitet, har fået de mange små madbutikker til flerdoble udvalget af færdigretter. De store supermarkedskæder har længe fokuseret på convenienceprodukter, og i de seneste år har specialbutikkerne fulgt trop.

Hos Slagter Tranholm ApS i Vestergade genkender slagtermester Morten Tranholm tendensen. Han har flere års erfaring som slagter, og i de seneste år er udvalget af færdigretter blevet udvidet kraftigt, og salget af convenienceprodukter er i år steget kraftigt.

– Billedet af en slagter som en tyk mand med en hugøkse i hånden holder ikke længere. Vi er madmennesker, der tager udgangspunkt i det gode kød og laver den mad, som kunderne efterspørger. Conveniencedelen har taget helt vild fart i de seneste år, og intet peger på, at den aftager igen. Efterspørgslen kommer både fra børnefamilier, der vil spare tid, og fra pensionister, der blot vil have et frisklavet måltid, siger Morten Tranholm, der sammen med Leif Tranholm har drevet forretningen siden januar 2017.

Udover klassisk smørrebrød indeholder conveniencesortimentet tapas, en serie af egnsretter, bakker med retter, kunden selv skal tilberede, og som det sidste nye patentglas med færdige gourmetretter som coq au vin, asiatisk kyllingesuppe eller en nordafrikansk lammeret.

Slagtermad uden kød
Ifølge Morten Tranholm skyldes færdigretternes succes, at de er blevet sundere, og forældre nu med god samvittighed kan servere en færdigret for hele familien.

– Vi har fået meget mere fokus på ernæring, og vi bruger masser af grøntsager i vores mad – enkelte gange laver vi sågar helt kødfrie retter. Vi har allieret os med lokale leverandører, både fordi det sikrer gode råvarer, og fordi den lokale forankring er ekstremt vigtig for kunderne. De vil vide, hvor tingene kommer fra, og elsker at høre, når vi for eksempel har braiseret svinekæber i øl fra et mikrobryggeri rundt om hjørnet, forklarer Morten Tranholm.

En kommentar til “Færdigretter hitter hos Slagter Tranholm i Sæby” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Færdigretter hitter hos Slagter Tranholm i Sæby”

  • Mogens Pedersen

    “Conveniencebølgen” er nok et forkert udtryk, når man tænker på at er mange ældre i eget hjem der ikke kan lave deres egen mad.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Færdigretter hitter hos Slagter Tranholm i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER