Nordjyske Bank fortsætter fremgang

Nordjyske Bank fortsætter fremgang

21. november 2017 - kl. 10:55 - af

Nordjyske Bank har i dag offentliggjort sit regnskab for 3. kvartal 2017, og den positive udvikling i banken fortsætter. Forventningerne til årets basisindtjening opjusteres til niveauet 365 – 385 millioner kroner som følge af en markant udlånsvækst på 9,7 procent, mens forventningerne til årets nedskrivninger nedjusteres for andet kvartal i træk og nu ligger på niveauet 65 millioner kroner for hele året.

Nordjyske Bank offentliggjorde i dag regnskab for årets tre første kvartaler. Regnskabet viser en tilfredsstillende udvikling i bankens nøgletal og et resultat før skat på 243 millioner kroner. Det er 38 procent højere end samme periode sidste år, og dermed fortsætter fremgangen hos Danmarks 11. største bank båret af udlånsvækst og faldende nedskrivninger.

Basisindtægterne i årets tre første kvartaler udgør 684 millioner kroner mod 657 millioner kroner i samme periode af 2016. Det skyldes blandt andet stigende netto renteindtægter samt gebyrer og provisionsindtægter. Basisudgifter stiger marginalt til 397 millioner kroner blandt andet som følge af planlagte udgifter til ændret kasse struktur. Det giver samlet set en basisindtjening på 287 millioner kroner mod 267 millioner kroner året før:

– Vi følger vores plan og er tilfredse med udviklingen i årets tre første kvartaler. Det er vigtigt at notere sig, at den positive udvikling i basisindtjeningen, der er vores vigtigste målepunkt, især er båret af stigende udlån, hvor vi både ser vækst på eksisterende kunder og mange udlån til nye kunder. Væksten på udlån ligger pr. 30. september på ikke mindre end godt en milliard kroner. Det svarer til en stigning på 9,7 procent sammenlignet med samme periode sidste år, forklarer adm. direktør Claus Andersen fra Nordjyske Bank.

Samtidig med at basisindtjeningen stiger, udvikler det sig også positivt for nedskrivningerne. Pr. 30. september 2017 har banken nedskrevet for 62 millioner kroner svarende til et fald på ikke mindre end 46 procent sammenlignet med de første tre kvartaler i 2016 . Det får nu Nordjyske Bank til for andet kvartal i træk at forvente lavere nedskrivninger og banken forventer nu nedskrivninger for året i niveauet 65 millioner kroner.

Den øgede basisindtjening og de faldende nedskrivninger giver et resultat før skat på 243 millioner kroner mod 176 millioner kroner året før. Dette resultat forrenter egenkapitalen primo 2017 med 11,8 procent pro anno. Korrigeret for goodwill og kunderelationer forrenter banken egenkapitalen primo 2017 med 15,0 procent pro anno før skat. Bankens ledelse vurderer, at dette er tilfredsstillende, og det er da også markant over den langsigtede målsætning om en forrentning på 9 – 11 procent.

– Sammen med et god udvikling i 3. kvartals regnskab glæder jeg mig meget over, at banken er kåret som det pengeinstitut i Nordjylland, der har det bedste image og største kundetilfredshed, bemærker Claus Andersen på baggrund af analyser fra FinansWatch og Voxmeter, og han fortsætter: – Det er grundlaget for, at vi kan skabe gode resultater.

Bankens samlede forretningsomfang er pr . 30. september 201 7 steget til godt 46 milliarder kroner. Det er det højeste niveau nogensinde og en stigning på 3,6 milliarder kroner på bare 12 måneder. Stigningen er størst inden for udlån, der nu har rundet 11,5 milliarder kroner, depotværdier på knap 13,5 milliarder kroner samt indlån incl. puljeindlån på godt 16,5 milliarder kroner.

Fakta og nøgletal
Hovedpunkter for 1. – 3. kvartal 2017 :

 Nordjyske Bank opjusterer sine forventninger til årets basisindtjening til intervallet 365 – 385 millioner kroner mod seneste udmeldte forventninger på 340 – 375 millioner kroner.

 Nordjyske Bank nedjusterer forventningerne til nedskrivninger på udlån og garantier til niveauet 65 millioner kroner mod tidligere udmeldte forventninger i niveauet 75 millioner kroner.

 Netto renteindtæ gter stiger til 364 millioner kroner pr. 30. september 2017 fra 360 millioner kroner pr. 30. september 2016

 Gebyrer og provisionsindtægter udgør 273 millioner kroner pr. 30. september 2017 mod 256 millioner kroner i samme periode sidste år .

 Nedskrivninger falder til 62 millioner kroner pr. 30. september 2017 mod 115 millioner kroner i samme periode i 2016.

 Forretningsomfanget stiger til 46 milliarder kroner pr. 30. september 201 7 mod 42,4 milliarder kroner pr. 30. september 2016 .

 Udlån udgør 11,5 milliar der kroner pr. 30. september 201 7 svarende til en stigning på ikke mindre end 9,7 procent på 12 måneder.

 Kapitalprocenten ligger pr. 30. september 2017 på 16,3 .

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske Bank fortsætter fremgang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER