
Aftenmeditation i Sæby Kirke på torsdag
21. november 2017 - kl. 0:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag d. 23. november er der aftenmeditation i Sæby Kirke.
Der vil i kirkerummet være mange levende lys, til at lyse op i denne mørke tid, ved denne gudstjeneste, der varer lidt over en halv time, hvor ”pulsen” er langsom, med god tid til det vi gør, med gode muligheder for eftertanke stilhed og bøn, – og til at nyde musikken. Temaet har på en måde også med tid at gøre.
Det bliver: ”Når timeglasset udrinder – tid og evighed.” Vi kan opleve at tiden er lang, men måske oftest at den er kort, løber fra os, at dage går, at år rinder ud, at liv rinder ud, ofte alt for hurtigt, – efter vores opfattelse. Vi vil også prøve at se det hele i håbs og evighedsperspektiv. Aftenmeditationen begynder kl. 20.00.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Aftenmeditation i Sæby Kirke på torsdag' til en bekendt